Efter flere år med stor succes med vores alkoholbehandling i Århus har Dansk MisbrugsBehandling åbnet en afdeling for alkoholbehandling i Nordjylland – i Jens Bangs Stenhus i Ålborg. Der har i Nordjylland ikke tidligere eksisteret et behandlingstilbud, hvor man kan deltage i professionel alkoholbehandling uden for normal arbejdstid.

Behandling af alkoholmisbrug
I Ålborg tilbyder vi behandling af alkoholmisbrug efter samme koncept som har vist sig yderst effektivt på vores behandlingscenter i Århus dvs. ambulant alkoholbehandling, hvor man bor hjemme og har mulighed for at passe sit arbejde, mens behandlingen står på.

Ambulant Minnesotabehandling i Århus og Ålborg
Mange tror, at alkoholbehandling er ensbetydende med, at man behøver tage på et 6 ugers døgnophold, men nye undersøgelser viser, at ambulant alkoholbehandling er lige så effektiv – og for mange har en bedre effekt end behandling i døgnregi. Det gælder specielt for mennesker, der har arbejde, familie og ikke er forankret i et misbrugsmiljø. For disse mennesker er succesraten i den ambulante alkoholbehandling lige så høj, som for den i døgnbehandlingen.

I den ambulante alkoholbehandling er samtidig selv herre over, hvem der behøver at vide, at man har valgt at gå i behandling for alkoholmisbrug.

Behandling af ludomani – det første tilbud for ludomaner i Nordjylland
Med åbningen af vores behandlingscenter i Ålborg, tilbyder Dansk MisbrugsBehandling som de eneste behandling af ludomani i Nordjylland.

Nordjylland har altid været ladt i stikken med hensyn til behandling af ludomani, og vi håber, at det kan være med til at hjælpe de mange med spilleproblemer i regionen.

Dansk MisbrugsBehandling tilbyder således:

• Alkoholbehandling i Ålborg
• Alkoholbehandling i Århus
• Behandling af ludomani i Ålborg
• Behandling af ludomani i Århus

Alt sammen med mulighed for behandling uden for normal arbejdstid.

Kontakt os for yderligere oplysning på 70 10 03 03

Når man behandler for købemani, er det vigtigt at man følger en fastlagt og struktureret behandling

Shopaholics får et kick af at overshoppe – det er kicket der skaber afhængighed

Det er vigtigt at forstå, at for shopaholics drejer det sig om at købe ting – ikke om at eje ting. Med andre ord er det i selve købsøjeblikket, at en shopaholic oplever sit kick – og at det er dette kick en shopaholic er afhængig af. 

Shopaholics bør begrænse sin adgang til penge

I behandling af købemani arbejdes der først med at begrænse en shopaholics adgang til penge. Det kan være at inddrage kredit og kontokort, at få en 3. person til at hjælpe med at administrere vedkommendes økonomi, og at personen lærer kun at gå med et begrænset pengebeløb på sig. 

Shopaholics køber af lyst – ikke af behov

Når man lider af købemani, kan det være svært at afgøre om man køber ting af lyst eller fordi man har et reelt behov for en given vare. Personen skal lære nogle teknikker, således at han eller hun bliver i stand til at foretage en sådan sondring. 

Købemani lindrer ubehagelige følelser

Shopaholics shopper for kicket i købsøjeblikket – ofte for at dulme eller lindre ubehagelige følelser. Den terapeutiske del af behandlingen af købemani går ud på at hjælpe personen til at afdække hvilke følelser der udløser købetrang, og håndtere disse på en mere hensigtsmæssig måde. 

Overshopping dulmer

Som det er tilfældet med andre afhængigheder, hænger problem og problemløsning slet ikke sammen. F. eks. kan overshopping dulme følelser som ensomhed, rastløshed, kedsomhed eller stress, men nok så mange bluser eller kjoler løser jo ikke problemet. Det der ikke virker, kan man jo ikke få nok af. 

I behandlingen lærer man hvordan man forholder sig konstruktivt til sine problemer – altså løser og ikke lindrer sine problemer. 

Købetrang kan være sejlivet

Når først shopping er blevet en mestringsstrategi for negative følelser, tager det typisk lang tid før trangen lægger sig. I en rum tid, vil trangen til overshopping melde sig, samtidigt med de negative følelsers opståen, Det kræver udvikling af nye strategier til følelseshåndtering, tålmodighed og hårdt arbejde at gøre sig fri af købemani. 

Familien bør inddrages i behandling af købemani

Det er gavnligt, at inddrage familien i behandlingen af shopaholics. Familien har oftest meget svært ved at forstå købemani, og det er vigtigt at de får chancen for at bearbejde de negative konsekvenser som købemanien har medført: tab af tillid, frustration og frygt for fremtiden. Samtidig lærer familien, hvordan de bedst fremover forholder sig mest hensigtsmæssigt til købemani. 

Behandling af købemani virker

Det viser sig, at er en shopaholic villig til at følge den fastlagte behandling, er der gode muligheder for at blive sin købemani kvit. 

Det kræver at man i en periode tager et livtag med sin indre dæmon, at man får indsigt i købemaniens væsen, og udvikler de fornødne strategier. Men alle der gør sig fri af sit købemisbrug fortæller at det er en befrielse, at tilliden fra familien langsomt kommer igen – og specielt hvor godt det føles at gå i seng om aftenen med en god samvittighed. 

Læs mere om behandling af købemani her: Shopaholic 

Læs en artikel om en shopaholics historie her: En shopaholics historie

Læs en artikel om : Købemani, den ny folkesygdom

Du kan også kontakte Århus BehandlingsCenter på 86 18 06 00 og høre mere om mulighederne for behandling.

 Alkoholisme – en britisk undersøgelse

Det Britiske Department of Health Research, har foretaget en undersøgelse, hvor man indeler alkoholmisbrugere i ni forskellige kategorier. 

Motiver for alkoholmisbrug

Ved at afdække de underliggende motiver for forskellige mennesketypers alkoholmisbrug, håber man på, at den enkelte gennem større selvindsigt bedre bliver i stand til at løse sine alkoholproblemer. 

Selv om inddelingen er meget generaliseret kan den være et udmærket redskab til eftertanke, såfremt man man har et alkoholproblem. 

Ni typer alkoholmisbrugere

Depressiv alkoholiker:

·   Karakteristika: Er midt i en livskrise. Kan have mistet en slægtning, været igennem en skilsmisse eller have en økonomisk krise

·   Primær motivation: Bruger alkohol som trøst og som en form for selvmedicinering, for at kunne klare hverdagen.

Afstresnings-alkoholiker:

·   Karakteristika: Et stort pres på jobbet eller i hjemmet kan give følelsen af at være ude af kontrol og tynget af ansvar.

·   Primær motivation: Alkoholen bliver brugt til at slappe af, falde ned og genvinde følelsen af kontrol i skiftet mellem jobbet og privatlivet. Partnere støtter eller forstærker ofte adfærden ved at servere drinks.

Fællesskabs-alkoholiker

·   Karakteristika: Typisk mennesker, der har meget presset socialt liv.

·   Primær motivation: Alkohol er den samlende faktor, der forener. De glemmer ofte tiden og hvor meget de drikker.

Traditionel alkoholiker

·   Karakteristika: Traditionelle typer, der mener, at det at gå på bar hver aften er noget alle mænd gør.

·   Primær motivation: Bortforklarer det som, tid for dem selv. Baren er deres andet hjem, og de føler et stærkt tilhørsforhold og accept i miljøet.

Social alkoholiker

·   Karakteristika: Drikker i større grupper af venner.

·   Primær motivation: Den følelse af samhørighed, der opstår i gruppen. Alkohol giver en følelse af tryghed og giver livet mening.

Kedsomheds-alkoholiker

·   Karakteristika: Ofte alenemødre eller nyligt fraskilte med et begrænset socialt liv.

·   Primær motivation: Alkoholen er en slags selskab, der erstatter for fraværet af andre mennesker. Alkohol markerer dagens afslutning, eller afslutningen på pligter.

Macho-alkoholiker

·   Karakteristika: Følelsen af at blive undervurderet, afmægtiggjort og frustreret på vigtige punkter i livet.

·   Primær motivation: Har fremelsket en stærk alfa han, der er forbundet til deres formåen når det kommer til alkohol. Alkohol er forbundet med et konstant behov for at hævde deres maskulinitet og deres status overfor andre.

Nydelses-alkoholiker

·   Karakteristika: Single, fraskilt eller med voksne børn.

·   Primær motivation: Store indtag af alkohol er en synlig måde, hvorpå de udtrykker uafhængighed, frihed og ungdom. Alkoholen bliver også brugt for at slippe hæmninger.

Stærkt alkoholafhængige

·   Karakteristika: Mænd, der nærmest lever i en bar. For dem er det som et andet hjem.

·   Primær motivation: En kombination af motiver som kedsomhed, trangen til at passe ind og en generel følelse af, at der er for meget dårligdom i deres liv.

Kilde: BBC

Samfundets svage optages på arbejdsmarkedet

I løbet af de seneste 3 år, er antallet af langtidsledige faldet med 30 procent. 34.000 ledige, som for få siden blev betragtet som permanet ude af arbejdsmarkedet, er nu i arbejde. 

De seneste år har det vist sig, at også nogle af samfundets svageste har fået del i opsvinget. I dag er der kun ca. 16.000 lagtidsledige modtagere af kontanthjælp. 

Større behov for alkoholbehandling for ansatte

Når arbejdsmarkedet på den måde opsluger flere af samfundets svageste, vil også flere med alkoholproblemer være i beskæftigelse. For at kunne fastholde disse mennesker i selvforsørgelse og støtte denne positive udvikling for både borgere og erhvervsliv, kræver det at virksomhederne øger mulighederne for alkoholbehandling for deres ansatte. 

En alkoholpolitik bør omfatte alkoholbehandling

En alkoholpolitik, der er mere end et alkoholforbud, men som også indebærer støtte til alkoholbehandling af ansatte, vil på sigt være gavnlig for medarbejderne, virksomheden og samfundet som helhed. Flere og flere virksomheder tilbyder sundhedsforsikring til deres medarbejdere, og det er i denne sammenhæng vigtigt, at arbejdsgivere vælger en forsikring, der også dækker misbrugsbehandling. 

Alkoholbehandling er fradragsberettiget

Er medarbejderne ikke dækket af en sundhedsforsikring, er omkostningerne i forbindelse med en alkoholbehandlingen fradragsberettiget for virksomheden og skattefri for medarbejderen – såfremt virksomheden har en alkoholpolitik med behandlingstilbud, der gælder samtlige medarbejdere.
Loven gælder også for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende samlever. 

Krav om større fleksibilitet i tilbuddet til ansatte med alkoholproblemer

Samtidig kræver dette også, at danske behandlingscentre tilbyder en fleksibel alkoholbehandling, som tilgodeser såvel virksomhedens som medarbejderens behov. Denne fleksibilitet omhandler blandt andet alkoholbehandling om aftenen uden for normal arbejdstid, således at den pågældende alkohlmisbruger helt eller delvist kan passe sit arbejde, mens behandlingen står på. 

Samtidig bør en alkoholbehandling kunne passes ind i en selvstændigs arbejdsplanlægning. 

Læs om mulighederne for en fleksibel alkoholbehandling her BehandlingsCenter alkohol

Ambulant alkoholbehandling viser gode resultater

Langt de fleste medarbejdere, vil have samme behandlingsprognose i ambulant alkoholbehandling som i den tradiotonelt mere benyttede – og langt dyrere – døgnbehandling. Støtten fra arbejdsgiver, den daglige struktur, som beskæftigelsen medfører og arbejdsgiverens krav til den ansatte om at følge behandlingen, giver en rigtig god behandlingsprognose. Næsten 90 procent af dem, der deltager i behandling ved arbejdsgivers mellemkomst, er stabilt ædru ved afslutningen af en ambulant alkoholbehandling.

Læs mere om mulighederne om en fleksibel alkoholbehandling

Her kan du læse mere om en ambulant alkoholbehandling på Århus BehandlingsCenter, som kan tilgodese såvel virksomhedens som medarbejderens behov.

Alkoholbehandling for medarbejdere

Det anslås, at ca. 10 % af den danske arbejdsstyrke har et alkoholproblem. Alkoholmisbrug forekommer i alle sociale lag, men de seneste undersøgelser viser, at det alkoholforbruget er størst hos de højstuddannede. 

Alkoholpolitik på arbejdspladsen

Næsten 9 ud af 10 danske arbejdspladser har en alkoholpolitik, der indeholder klare regler for alkoholindtag på arbejdspladsen, hvor omkring en trediedel har en alkoholpolitik, som imdebærer tilbud om behandling af medarbejdere med misbrugsproblemer. 

Alkoholproblemer er ofte tabu

Det er ofte vanskeligt at påtale en medarbejders alkoholmisbrug, og mange viger tilbage for denne svære samtale. Mange er i tvivl om hvorvidt de har retten til at blande sig i andres liv, og mange føler sig forlegne ved at bringe emnet på bane. Men det er vigtigt at huske på, at det værste man kan gøre for en alkoliker, er ikke at gøre noget. 

Kollegaer dækker ofte over kollegaer med alkoholproblemer

Mange medarbejdere føler sig som ”stikkere” såfremt de påtaler en kollegas alkoholmisbrug. Dette er forståeligt, men ikke hensigtsmæssigt, for dækker man over en misbruger, giver man personen mulighed for fortsat drikkeri. 

Derfor er det et afgørende element i en virksomheds alkoholpolitik, at man på arbejdspladsen beslutter, at det både for ledere og medarbejdere er acceptabelt og fornuftigt, at påtale alkoholproblemer såfremt man bliver bekendt med at en medarbejder drkker mere end godt er. 

Alkoholmisbrug koster danske arbejdspladser dyrt

Det anslås, at ca. 5 % af al sygefravær på danske arbejdspladser skyldes alkoholmisbrug. 

Samtidig viser beregninger, at en medarbejder med et alkoholmisbrug yder ca. 75 % af arbejdsindsatsen sammenlignet med medarbejdere uden alkoholproblemer. 

Alkoholbehandling – en god inverstering

Det er ofte en meget bekostelig affære at afskedige en medarbejder og ansætte en ny. Disse omkostninger er selvfølgelig afhænige af medarbejderens jobfunktion., men en tommelfingeregel siger, at det koster ca. et halvt års løn at udskifte en medarbejder. 

Alle beregninger viser da også, at det er langt mere økonomisk for en arbejdsplads at inverstere i alkoholbehandling fremfor at afskedige medarbejdere  med misbrugsproblemer. 

Ambulant alkoholbehandling – den mest hensigtsmæssige løsning

Når man skal vælge mellem døgnbehandling og ambulant behandling er det afgørende at man kigger på personens ressourceprofil. De svageste og mest belastede alkoholikere bør behandles i døgnregi, hvorimod de der har en vis struktur i deres dagligdag og har et støttende netværk f. eks. Arbejdsgiver og/eller familie har en lige så god behandlingsprognose i den ambulante behandling. 

At så mange medarbejdere i dag behandles i døgnregi skyldes i høj grad vanetænkning og er ikke behandlingsfagligt begrundet – og alle undersøgelser viser da også, at medarbejdere, der er i behandling på arbejdsgivers mellem komst, har den bedste behandlingsprognose af alle, og på Århus BehandlingsCenter er over 80 % af denne gruppe stabilt ædru ved behandlingsafslutning. 

I behandling mens man bor hjemme og passer sit job

I den ambulante behandling er det samtidig muligt at deltage i aftenbehandling, således at man samtidigt helt eller delvist kan passe sit arbejde og forblive i sin familie. 

Adspurgt ønsker langt de fleste da også behandling i ambulant regi, med den langt mindre indgriben i personens dagligdag. 

Læs mere om visitationekriterier i indlægget Døgn- eller Dagbehandling. 

Finansiering af alkoholbehandling

Omkring 1 million danskere er dækket af en sundhedsforsikring, og mange af disse omfatter også finansiering af alkoholbehandling. 

Såfremt arbejdspladsen betaler, er denne udgift fradragsberettiget, såfremt behandling er formuleret i virksomhedens alkoholpolitik. 

Endelig er der virksomheder, der som en del af deres alkoholpolitik, delvist finansierer alkoholbehandling eller yder medarbejderen lån til dette mod tilbagebetaling. 

Ambulant alkoholbehandling – den mest økonomiske løsning

Som tidligere nævnt, er behandlingsprognosen for medarbejdere sendt i behandling af virksomhederne lige så god i ambulant alkoholbehandling som i døgnbehandling. 

Ser man på økomien i de to modeller er der afgørende forskel. En døgnbehandling koster mellem 70 – 85.000,- kr. hvor medarbejderen er sygemeldt og fraværende  i 5 – 6 uger. En ambulant behandling koster typisk ca. 30.000,- kr. hvor medarbejderen helt eller delvist kan passe sit arbejde mens behandlingen står på. 

Der er defor mange penge at spare for virksomhederne, såfremt de benytter sig af ambulant alkoholbehandling fremfor døgnbehandling.

Læs mere om mulighedererne for Ambulant Alkoholbehandling  på Århus BehandlingsCenter

Købemani rammer også de helt unge

Det har forbavset os på Århus BehandlingsCenter at vi efter at vi har etableret en strukturet behandling for købemani, har oplevet mange henvendelser fra unge på 18-20 år som helt har mistet kontrollen over deres shopping.

Selvværdsproblemer kan føre til købemani

Det viser sig, at det ofte er unge, der lider af selvværdsproblemer og har vanskeligheder i nære forhold til venner, kammerater eller forældre. Ved at købe smart og dyrt tøj, har disse unge oplevet, at deres selvfølelse har fået et løft. Men da smart mærkevaretøj ikke giver et bedre selvværd på sigt, men kun giver et løft på krt sigt, fristets de til at købe nyt igen og igen.

Købemani drejer sig om at købe ting – ikke om at eje ting

På et tidspunkt udvikler de så en besættelse af at købe nyt, og efter nogen tid, er det kun er i selve indkøbsøjeblikket, de oplever et kick – og når de kommer hjem med deres indkøb har de fuldstændigt mistet deres værdi. Meget af tøjet bliver kun brugt ganske få gange – og til tider ligger det bare i skabet og bliver aldrig brugt.

Unge shopaholics begår ofte kriminalitet

På grund af de unges begrænsede økonomi, viser det sig, at de stort set alle sammen har begået kriminalitet for at finansiere deres indkøb f. eks. at stjæle fra kassen på arbejde, stjæle fra forældre eller købe ind over nettet på andres dankort.

Pårørende bør indrages i behandling af købemani

Når man som ung har udviklet købemani, og i forbindelse hermed har begået kriminalitet, medfører dette meget stærke reaktioner fra de unges forældes side. Vrede, frustration, mistillid, frygt og sorg er typiske forældrereaktioner, og derfor er det meget vigtigt, at at forældrene inddrages i behandlingen af købemani. For det første for at de får en bedre forståelse for mekanismerne i købemani, og at de lærer om at håndtere probelemet på den mest hensigtsmæssige måde.

Her kan du læse mere om behandling af købemani: Shopaholic

Alkoholbehandling – Minnesotamodellen 

Alkoholbehandling efter Minnesotabehandling har som behandlingsmål fuldstændig afholdenhed fra alkohol og andre stemningsændrende stoffer. Grunden til dette er, at når man først har udviklet alkoholafhængighed, har man mistet kontrollen over sit alkoholindtag for bestandigt. Forsøgene med kontrolleret drikkeri, synes aldrig at falde heldigt ud, og mennesker, der har været i antabusbehandling, har da også den erfaring, at når drikkeriet genoptages så kommer alkoholindtaget atter ud af kontrol. 

Minnesotamodellen – den mest benyttede behandlingsform i verden

Minnesotabehandlingen opstod i staten Minnesota i amerika i 1950’erne. Indtil da havde man behandlet alkoholisme på psykiatriske afdelinger, med meget ringe effekt på sigt. Anonyme Alkoholikere var opstået i 1936 og havde op gennem 40’erne og 50’erne oplevet en stor vækst, og på 3 statshospitaler i Minnesota prøvede man forsøgsvist, at indrage nogle Anonyme Alkoholikere i behandlingsplanlægningen. Dette førte til, at man oplevede langt bedre og holdbare resultater, og det i en sådan grad, at Minnesotabehandling nu er den mest benyttede behandlingsform for alkoholbehandling i verden. 

Sygdomsbegrebet

Centralt i Minnesotaodellen er forståelsen af alkoholisme som en selvstændig sygdom. Nok kan man finde grunde til at afhængigheden af alkohol opstod, men efter nogen tid er alkoholismen et selvstændigt problem, som ikke løses ved at løse de problemer, der skabte den. 

Grundlæggende består sygdommen af 2 elementer: 

Kontroltab, hvilket betyder, at alkoholikeren efter de første drinks mister kontrollen over det videre alkoholindtag, og ofte ender meget beruset. Kontroltabet er et hjernekemisk fænomen, som skyldes kroniske forandringer i hjernen, og ligger derfor uden for viljestyrkens kontrol. 

Psykisk besættelse, hvilket vil sige en uimodståelig drikketrang (craving). Med alkoholimen udvikles alkoholindtag som en mestringsstrategi for alle former for negative sindsstemninger, såsom frustration, vrede, bekymring, stress, angst, sorg osv. hvor alkoholikeren ikke kan modstå fristelsen til den kortsigtede lindring, på bekostning af den langsigtede forværring. 

Alkoholisme – en progressiv lidelse

Alkoholisme er en fremadskridende lidelse, det vil sige, at det bliver værre og værre med tiden. Samtidig har alkoholisme et forudsigeligt forløb. Det starter med et uproblematisk alkoholindtag, herefter begynder alkohol at indgå mere og mere i alle slags aktiviteter, personene udvikler kontroltab dvs. at han eller hun har svært ved at stoppe igen når de første genstande er taget, med voldsom beruselse som følge, på et tidspunkt opstår der abstinenser og med disse ofte morgendrikkeri. Med morgendrikkeriet følger ofte spirituskørsel og frakendelse af kørekortet. Sygedage og problemer på jobbet, eventuelt afskedigelse forekommer i denne fase, hvor flere og flere i personens omgangskreds er bekendt med problemet. Alkoholisme i dette stade medfører fysiske symptomer som dårlig lever og betændelse i bugspytskirtlen, og indlæggelser på hospital begynder. Nogle kan ikke længere stoppe deres drikkeri når det er startet og afrusninger på hospital bliver regelmæssige. I sidste ende er alkoholisme en dødelig sygdom såfremt den ikke stoppes, og alkoholikere lever i gennemsnit 12 – 15 år kortere end den øvrige befolkning. 

Minnesotabehandlings elementer

Primærbehandling, som er den intensive del af alkoholbehandlingen. Den foregår enten i døgnregi eller i ambulant dag- eller aftenbehandling. I primærbehandlingen arbejdes der med at bryde med den benægtelse, der altid hører til alkoholmisbrug, og deltageren får de fornødne redskaber til at holde sig ædru. 

Efterbehandling, hvor det sikres at de strategier for ædruelighed implementeres i personens dagligdag. Dybest set handler alkoholbehandling ikke om at holde op med at drikke, men at lade være med at begynde igen. Defor strækker efterbehandlingen sig typisk over 6 til 12 måneder. 

Familiebehandling. Alkoholisme betragtes i Minnesotabehandlingen som en familiesygdom på den måde forstået, at familien lider under drikkeriet i samme omfang som alkoholikeren selv. I familiebahndlingen får de pårørende en mulighed for at bearbejde de negative konsekvenser som misbruget har medført, og lærer om hensigtsmæssige måder at forholde sig til det nye liv med en ædru alkoholiker. 

Behandlingen består blandt andet af foredrag og undervisning, gruppediskusioner og deltagerne har typisk nogen hjemmeopgaver, som udarbejdes og fremlægges i gruppesammenhæng. 

Et multidisciplinært behandlingsteam

Det har altid været en hjørnesten i Minnesotabehandlingen, at behandlingsteamet er sammensat af alle nødvendige kompetancer. Specialuddannede alkoholrådgivere, læge, pskiater, psykolog, familierådgivere er altid en del af den faste stab i Minnesotabehndling. 

Alkoholrådgivere er selv ædru alkoholikere

Det er fundamentalt i Minnesotamodellen, at alle alkoholrådgivere – udover deres professionelle misbrugsrådgiveruddannelse – selv er ædru alkoholikere. Dette har den effekt, at deltagere i behandlingen føler sig mødt uden fordømmelse og løftede pegefingre, og dermed føler sig mødt i øjenhøjde af en, der fuldt ud kan sætte sig i vedkommendes situation. 

Minnesotabehandling og Anonyme Alkohlikere

Minnesotamodellen bygger på de erfaringer, der er gjort i selvhjælpsgrupperne Anonyme Alkoholikere, som hjælper millioner af mennesker verden over til at holde sig ædru. Derfor introduceres deltagerne i alkoholbehandlingen til selvhjælpsgrupperne, og deltagelse i anonyme Alkoholikere er en del af al alkoholbehandling efter Minnesotamodellen. 

Minnesotabehandling som både døgn- og ambulant behandling

Ved fremkomsten af alkoholbehandling efter Minnesotamodellen i Danmark i 1980’erne foregik denne udelukkende som døgnbehandling. Det har dog vist sig, at langt de fleste har en lige så god behandlingsprognose ved en ambulant behandling. Det afgørende er, at foretage den korrekte visitiation, således at de mere belastede misbrugere indskrives i døgnbehandling, og de mere ressoucestærke alkoholikere indskrives i ambulantbehandling. 

Læs mere om visitationskriterierne i indlægget ”Døgn- eller dagbehandling”. 

Her kan du læse mere om ambulant Minnesotabehandling   på Århus BehandlingsCenter

Hjælp os med at gøre denne blog bedre. Brug boksen til at give din mening til kende. Du er også meget velkommen til at kommentere artiklen, eller stille spørgsmål, så skal jeg forsøge at besvare dem efter bedste evne.

Døgn- eller dagbehandling?

Når man har truffet beslutningen om at søge alkoholbehandling, skal man nøje overveje hvilken form for behandling der er mest relevant.

Dagbehandling af alkoholmisbrug

Dagbehandling betyder, at man går i behandling mens man bor hjemme og har mulighed for – helt eller delvist – at passe sit arbejde imens. En af de helt store fordele ved dagbehandling er, at man har mulighed for at arbejde med de problemstillinger, der er i dagligdagen, mens behandlingen står på. Det kan være spørgsmål som, hvordan begår jeg mig når der er alkohol overalt, hvad skal jeg sige til andre, og hvordan skel jeg sige det. Hvem behøver at vide at jeg er gået i behandling, og hvordan løser jeg problemer, på en anden måde end ved at forsøge at drikke dem væk.

Samtidg er ambulant alkoholbehandling en langt mindre indgriben i den enkeltes liv, end det er, at gå 5-6 uger i døgnbehandling, med alt hvad det indebærer for familie og arbejde osv.

Det kræver dog en lidt stærkere ressourceprofil at gå i dagbehandling fremfor i døgnbehandling. De visitationskriterier man kigger på er:

1. Har personen en vis struktur i sin dagligdag – f. eks. arbejde eller andet. Man kigger her på om personen har en acceptabel døgnrytme og hverdag?
2. Har personen et netværk, der ikke kun består af misbrugere, dvs. har personen nogen – familie, arbejdsplads eller venner – der støtter op om behandlingen?
3. Har personen nogen fysiske eller psykiske lidelser, der kræver akut indlæggelse?

Såfremt disse kriterier er opfyldt, vil en alkoholmisbruger typisk have samme behandlingsprognose i dagbehandling som i døgnbehandling.

Du kan læse mere om valg af  Behandlingscenter for alkolholmisbrug her

Døgnbehandling af alkoholmisbrug

En døgnbehandling betyder, at alkoholikeren kommer væk fra sin dagligdag i periode på typisk 5-6 uger. Dette er relevant for alkoholmisbrugere som:

1. Er forankret i misbrugsmiljø – dvs. at personens omgangskreds udgøres af andre misbrugere.
2. At personens misbrug udgør hele dennes hverdag – at drikkeriet typisk foregår døgnet rundt. 
3. At alkoholikeren har fysiske eller psykiske lidelser, der kræver omsorg og tilsyn.

Da langt de fleste alkoholmisbrugere har både arbejde og familie, vil det sige, at for langt de flestes vedkommende, vil en ambulant behandling give en lige så god – og i mange tilfælde bedre – behandlingsprognose.

Når så mange alkoholmisbrugere går i døgnbehandling fremfor dagbehandling, skyldes det dels vanetækning fremfor behandlingsmæssige begrundelser, og dels fordi at de ambulante tilbud stadig er få.

Hjælp os med at gøre denne blog bedre. Brug boksen til at give din mening til kende. Du er også meget velkommen til at kommentere artiklen, eller stille spørgsmål, så skal jeg forsøge at besvare dem efter bedste evne.

Psykiatrifonden anslår, at der er omkring 300.000 mennekser i Danmark der lider af købemani.

Købemani er kendetegnet ved en uimodståelig købetrang, hvor personen får et kick i selve købsøjeblikket – et kick, der ligner det en ludoman får når han eller hun spiller.

Det er vigtigt at forstå, at købemani ikke drejer sig om at eje ting, men op at købe ting. Det er i selve købsøjeblikket, at en shopaholic mærker sit kick – og når først tingene – blusen, skoene, tasken – er købt, bliver den som regel lagt sammen med de 100 andre, og har fuldstændigt mistet sin værdi. 

Et af problemerne omkring købemani er, at der ikke findes nogen officielt anerkendt diagnose, som for de andre afhængighedslidelser. Derfor er der heller ikke nogen offentlige behandlingstilbud for købemani, og den generelle viden på området er lille.

Selv om der ikke er nogen officielt anerkendt diagnose, så er der nogle spørgsmål,hvorved man kan teste sig selv for købemani. Test dig selv her: shopaholic.

For de fleste misbrugere gælder det, at de har svært ved at se deres afhængighed i øjnene, for når man erkender at man har et alkoholmisbrug – så er man også forpligtet til at gøre noget ved det. Derfor er denne erkendelse så svær at gøre sig – for erkendelsen forpligter.

Det er næsten altid familie, arbejdsplads eller venner - og ikke alkoholikeren selv – der rejser problemet, og bringer spørgsmålet om alkoholbehandling på bane. I næsten 3 ud af 4 tilfælde er det familiens konsekvente indgriben, der fører til, at alkoholmisbrugere søger behandling.

Når man har udviklet alkoholisme, er det næsten umuligt selv at træffe beslutningen om behandling, og man må som pårørende gøre sig klart, at man ofte er den, der afgør, hvorvidt misbrugeren går i behandling eller ej.

“Tough love” kalder de det i Amerika, når familien stiller krav om behandling, fremfor at appellere. 

Hvornår er det et behandlingskrævende alkoholmisbrug?

Alkoholafhængighed er listet i diagnosesamlingen ICD-10, hvor der er listet 6 symptomer, af hvilke man skal have 3 for at have diagnosen alkoholafhængig. Følg linket alkoholafhængig og læs mere om diagnosen.

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at diskutere symptomerne med en læge eller professionel alkoholrådgiver, for at stille diagnosen.

Her er en test – hvor spørgsmålene er klare ja eller nej spørgsmål – hvor man lidt lettere kan afgøre hvorvidt man har brug for alkoholbehandling eller alkoholrådgivning. Alkoholproblemer  test dig selv.

Allermest grundlæggende kan man sige, at der er tale om alkoholafhængighed når 2 symptomer er til stede. For det første kontroltab, dvs. at når man først begynder at drikke, så er det svært at stoppe igen. Mange alkoholikere bruger udtrykket at de mangler deres bremseklods. Det andet er drikketrang, der betyder, at selv om man ikke kan styre det, så sker det igen og igen.

Det er vigtigt at pointere, at det ikke i nogen diagnose er et kriterie, at man drikker hver dag, for at være alkoholafhængig.