Behandling af alkoholmisbrug

Døgn- eller dagbehandling?

Når man har truffet beslutningen om at søge alkoholbehandling, skal man nøje overveje hvilken form for behandling der er mest relevant.

Dagbehandling af alkoholmisbrug

Dagbehandling betyder, at man går i behandling mens man bor hjemme og har mulighed for – helt eller delvist – at passe sit arbejde imens. En af de helt store fordele ved dagbehandling er, at man har mulighed for at arbejde med de problemstillinger, der er i dagligdagen, mens behandlingen står på. Det kan være spørgsmål som, hvordan begår jeg mig når der er alkohol overalt, hvad skal jeg sige til andre, og hvordan skel jeg sige det. Hvem behøver at vide at jeg er gået i behandling, og hvordan løser jeg problemer, på en anden måde end ved at forsøge at drikke dem væk.

Samtidg er ambulant alkoholbehandling en langt mindre indgriben i den enkeltes liv, end det er, at gå 5-6 uger i døgnbehandling, med alt hvad det indebærer for familie og arbejde osv.

Det kræver dog en lidt stærkere ressourceprofil at gå i dagbehandling fremfor i døgnbehandling. De visitationskriterier man kigger på er:

  1. Har personen en vis struktur i sin dagligdag – f. eks. arbejde eller andet. Man kigger her på om personen har en acceptabel døgnrytme og hverdag?
  2. Har personen et netværk, der ikke kun består af misbrugere, dvs. har personen nogen – familie, arbejdsplads eller venner – der støtter op om behandlingen?
  3. Har personen nogen fysiske eller psykiske lidelser, der kræver akut indlæggelse?

Såfremt disse kriterier er opfyldt, vil en alkoholmisbruger typisk have samme behandlingsprognose i dagbehandling som i døgnbehandling.

Du kan læse mere om valg af  Behandlingscenter for alkolholmisbrug her

Døgnbehandling af alkoholmisbrug

En døgnbehandling betyder, at alkoholikeren kommer væk fra sin dagligdag i periode på typisk 5-6 uger. Dette er relevant for alkoholmisbrugere som:

  1. Er forankret i misbrugsmiljø – dvs. at personens omgangskreds udgøres af andre misbrugere.
  2. At personens misbrug udgør hele dennes hverdag – at drikkeriet typisk foregår døgnet rundt. 
  3. At alkoholikeren har fysiske eller psykiske lidelser, der kræver omsorg og tilsyn.

Da langt de fleste alkoholmisbrugere har både arbejde og familie, vil det sige, at for langt de flestes vedkommende, vil en ambulant behandling give en lige så god – og i mange tilfælde bedre – behandlingsprognose.

Når så mange alkoholmisbrugere går i døgnbehandling fremfor dagbehandling, skyldes det dels vanetækning fremfor behandlingsmæssige begrundelser, og dels fordi at de ambulante tilbud stadig er få.

Hjælp os med at gøre denne blog bedre. Brug boksen til at give din mening til kende. Du er også meget velkommen til at kommentere artiklen, eller stille spørgsmål, så skal jeg forsøge at besvare dem efter bedste evne.

 

 

Reklamer

Shopaholic

Psykiatrifonden anslår, at der er omkring 300.000 mennekser i Danmark der lider af købemani.

Købemani er kendetegnet ved en uimodståelig købetrang, hvor personen får et kick i selve købsøjeblikket – et kick, der ligner det en ludoman får når han eller hun spiller.

Det er vigtigt at forstå, at købemani ikke drejer sig om at eje ting, men op at købe ting. Det er i selve købsøjeblikket, at en shopaholic mærker sit kick – og når først tingene – blusen, skoene, tasken – er købt, bliver den som regel lagt sammen med de 100 andre, og har fuldstændigt mistet sin værdi. 

Et af problemerne omkring købemani er, at der ikke findes nogen officielt anerkendt diagnose, som for de andre afhængighedslidelser. Derfor er der heller ikke nogen offentlige behandlingstilbud for købemani, og den generelle viden på området er lille.

Selv om der ikke er nogen officielt anerkendt diagnose, så er der nogle spørgsmål,hvorved man kan teste sig selv for købemani. Test dig selv her: shopaholic.

Alkoholmisbrug

 

For de fleste misbrugere gælder det, at de har svært ved at se deres afhængighed i øjnene, for når man erkender at man har et alkoholmisbrug – så er man også forpligtet til at gøre noget ved det. Derfor er denne erkendelse så svær at gøre sig – for erkendelsen forpligter.

Det er næsten altid familie, arbejdsplads eller venner – og ikke alkoholikeren selv – der rejser problemet, og bringer spørgsmålet om alkoholbehandling på bane. I næsten 3 ud af 4 tilfælde er det familiens konsekvente indgriben, der fører til, at alkoholmisbrugere søger behandling.

Når man har udviklet alkoholisme, er det næsten umuligt selv at træffe beslutningen om behandling, og man må som pårørende gøre sig klart, at man ofte er den, der afgør, hvorvidt misbrugeren går i behandling eller ej.

“Tough love” kalder de det i Amerika, når familien stiller krav om behandling, fremfor at appellere. 

Hvornår er det et behandlingskrævende alkoholmisbrug?

Alkoholafhængighed er listet i diagnosesamlingen ICD-10, hvor der er listet 6 symptomer, af hvilke man skal have 3 for at have diagnosen alkoholafhængig. Følg linket alkoholafhængig og læs mere om diagnosen.

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at diskutere symptomerne med en læge eller professionel alkoholrådgiver, for at stille diagnosen.

Her er en test – hvor spørgsmålene er klare ja eller nej spørgsmål – hvor man lidt lettere kan afgøre hvorvidt man har brug for alkoholbehandling eller alkoholrådgivning. Alkoholproblemer  test dig selv.

Allermest grundlæggende kan man sige, at der er tale om alkoholafhængighed når 2 symptomer er til stede. For det første kontroltab, dvs. at når man først begynder at drikke, så er det svært at stoppe igen. Mange alkoholikere bruger udtrykket at de mangler deres bremseklods. Det andet er drikketrang, der betyder, at selv om man ikke kan styre det, så sker det igen og igen.

Det er vigtigt at pointere, at det ikke i nogen diagnose er et kriterie, at man drikker hver dag, for at være alkoholafhængig.

Medicinmisbrug

Omkring 100.000 mennekser i Danmark er afhængige af medicin. Størstedelen af disse er afhængige af nervemedicin og sovepiller af medicingruppen benzodiazepiner.

Mange har svært ved at erkende sit medicinmisbrug idet pillerne jo oftest (omend ikke altid) er udskrevet af egen læge. Men det er vigtigt at forstå, at man bliver lige afhængig om man får pillerne udskrevet hos sin læge eller om man køber dem på det sorte marked.

 

Benzodiazepiner – nervepiller og sovemedicin

Benzodiazpiner udskrives mod angst og uro og mod søvnbesvær, og optræder under en hel række forskellige navne, f. eks. Alopam, Diazepam Flunitrazepam, Hexalid, Klopoxid, Nitrazepam, Oxabenz, Oxapax, Oxazepam, Risolid, Rivotril, Rohypnol, Stesolid, Tafil, Tafil Retard, Temesta og Valium.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for brug af benzodiazepiner

Sundhedsstyrelsens anbefaling: 

”Benzodiazepiner bør så vidt muligt ordineres til korte behandlingsforløb. Man bør stræbe efter en behandlingsperiode på ikke over 4 uger.” 

Ved søvnproblemer:

”Anvendelsen bør altid begrænses til de svære, invaliderende tilfælde af søvnløshed, som belaster patienten alvorligt. Sovemidlerne bør kun bruges i 1-2 uger.” 

 

Tegn på benzodiazepinmisbrug 

Efter nogen tids brug af benzodiazepiner, oplever man en forringet indlæringseven og nedsat hukoomelse. Ens reaktions evne nedsættes og man bør derfor afstå fra arbejde og beskæftigelse, der indebærer fare for legemesbeskadigelse, samt bilkørsel. Politiet har gennem de seneste år skærpet indsatsen for at afsløre bilkørsel i medicinpåvirket tilstand.

 

Benzodiazepin udløser de symptomer, den var ment til at kurere

Siden opleves et nedsat energiniveau og fortsat forbrug kan udløse depression. Endvidere oplever mange en voksende angst og uro – og en forstærkning af de symptomer, som benzodiazepinen oprindeligt er udskrevet for at dæmpe. Dette fører til et øget forbrug, og på den måde er den neagtive spiral i gang – med et stadigt stigende forbrug som følge.

 

Nervemedicin som krykke i hverdagen

Senere begynder selv ganske almindelige dagligdags gøremål at blive uoverskuelige, f. eks. At møde andre mennesker, foretage indkøb eller en tur i banken og specielt gøremål hvor man oplever at skulle præstere kræver en ekstra dosis medicin.

 

Medicinen virker kortere og kortere tid

Når man har brugt nervemedicin i en længere periode, afkortes dens virkningstid, og mange oplever at have brug for at tage pillerne med kortere og kortere interval.

 

Frygten for at løbe tør for medicin

Frygten for at løbe tør for medicin er i sig selv angstskabende hos mange medicinafhængige, og der bruges mere og mere tid på at sikre sine forsyninger. Dette kan ske ved at forsøge at få udskrevet medicin hos flere læger, hos lægevagten, på skadesstuer – og nogen begynder at købe mediccin på det sorte marked.

 

Behandling af medicinmisbrug

Når man skal behandle for medicinafhængighed, er det vigtigt, at man giver sig god tid. En udtrapning af benzodiazepin kan tage alt fra 4 uger til flere måneder, afhængigt af hvor meget og hvor længe personen har taget medicin. I samarbejde med en professionel udarbejdes der en nedtrapningsplan, og de fleste har brug for hjælp til at adminnstrere medicinen, således at den bliver udleveret i doser til 1-3 dages forbrug.

 

Behandling er ikke bare udtrapning af medicin

Udover at få hjælp til udtrapning af benzodiazepin, indebærer behandling også et terapeutisk element, hvor personen får hjælp til at håndtere de situationer, som han eller hun tidligere har taget medicin til at klare. De fleste medicinafhængige har brug for hjælp til at opbygge et nyt selvværd, og få en tro på sig selv og sin evne til at klare sig godt i livet. Al erfaring siger, at en udtrapning af medicinen ikke kan stå alene – og uden terapeutisk hjælp, vil personen meget let falde tilbage i misbrug.

 

På denne side kan du læse meget mere om benzodiazepinmisbrug: Benzoinfo og her kan du læse om behandling af medicinmisbrug på Århus BehandlingsCenter: Behandling af medicinmisbrug

 

 

Hjælp os med at gøre denne blog bedre. Brug boksen til at give din mening til kende. Du er også meget velkommen til at kommentere artiklen, eller stille spørgsmål, så skal jeg forsøge at besvare dem efter bedste evne.

 

Hjælp os til at gøre denne blog bedre. Giv din mening til kende ved at bruge nedenstående boks. Du er også velkommen til at kommetere denne artikel, eller stille spørgsmål. som jeg så vil forsøge at besvare efter bedste evne.

 

Behandling af shopaholics

Alt for få i behandling for købemani

Der er flere grunde til, at alt for få shopaholics får den behandling de har brug for.

For det første er det meget nyt at tale om købemani, og samttidig er der mange shopaholics der ikke føler sig taget alvorligt. Der er et stereotypt billede af en shopaholic som en ung kvinde i 30’erne, fra et velstilletmiljø hvor image og fremtæden er vigtig, og som tror at hun kan købe sig til lykke ved at erhverev sig den nyeste Gucci taske. Billedet af en dum Paris Hilton agtig gås, der bare skal sættes ordentligt på plads og finde noget fornuftigt at gå op i.

Denne type findes velsagtens – men det viser sig, at købemani kan ramme alle, uanset om man er bistandsklient eller millionær – og i USA (hvor forekomsten af købemani er højere end i Danmark) viser de seneste undersøgelser, at forholdet mellem mænd og kvinder, der har udviklet overshopping er fifty-fifty.

Købemani er svært at tale om

For det andet er der megen skam forbundet med ikke at kunne styre sine indkøb, og de fleste shopaholics forsøger oftest desperat at holde deres overforbrug skjult. De gemmer tingene de har købt, flår prismærkerne af og lægger indkøbene bagerst i skabet, flytter rundt på konti for at sløre deres køb osv. Samtidig er ægtefællen oftest også flov over det – de føler ofte, at det er pinligt at være gift med en shopaholic, og prøver at løse problemet selv.

Få muligheder for behandling af købemani

For det tredie er der kun ganske få behandlingsmuligheder for shopaholics. I Jylland – hvor jeg bor – findes der så vidt jeg ved kun ét struktureret behandlingstilbud for shopaholics, og det er på Århus BehandlingsCenter. Jeg vil i et senere indlæg skrive mere om hvad en sådan behandling indeholder, men du kan læse mere om behandlingen ved at følge dette link Behandling af købemani.

Det er mit store ønske, at vi ved at tale mere om det, kan gøre det mere acceptabelt at have udviklet købemani. Ligesom med andre afhængigheder, er det ikke noget en person vælger som den bedste løsning på noget som helst. Som med både alkoholisme og ludomani, sniger det sig ind på en, og man opdager det først, når det er for sent, og man har udviklet en uoverskuelig gæld, og ens forhold til de nærmeste er truet af det bedrag og uærlighed, der altid følger med købemani.

Velkommen til min Blog om Alkoholmisbrug, Ludomani og anden Afhængighed

 

I Danmark er der ca. 250.000 alkoholikere, 25.000 narkomaner, 100.000 der er afhængige af medicin, 50.000 ludomaner, og ca. 300.000 shopaholics.

De har alle det til fælles, at de kæmper med en indre dæmon, der altid ender med at vinde over gode intentioner og viljen til et liv uden misbrug.

Jeg er selv ædru alkoholiker siden 1997 og jeg har arbejdet professionelt med alle slags misbrugere og deres familier i 10 år. Jeg har haft den glæde at se hundredevis af mennesker gøre sig fri af deres misbrug, og vende tilbage til livet – til et godt liv med deres nære og kære.

Når først den indre dæmon har tag i en, er dens styrke overmennekelig, og det er under hver eneste gang det lykkes menneske at vinde over den. Jeg har altid synes at det er et previlegium at få lov til at følge mennesker i denne kamp, og jeg har den dybeste respekt for mennesker, der vinder over sig selv, og kommer ud af deres misbrug, og blive herre i eget liv.

Min erfaring er, at det allersværeste er, at træffe beslutningen om at gøre sig fri af sit misbrug. Alle afhængige er ambivalente i forhold til deres misbrug – på den ene side kan man godt se at den er gal – på den anden side, så elsker man også sit stof – og de fleste ender med at skubbe beslutningen om at gøre noget ved det foran sig. En af de ældste bøger om misbrugsbehandling hedder da også: “I’ll quit tomorrow”.

Det er  min erfaing, at når først man har truffet sin beslutning, så er der megen hjælp at hente. Jeg har i min tid som misbrugsrådgiver mødt så mange oprigtige og vidunderlige mennesker, der har viet deres liv til at hjælpe andre – og som hver dag står op for at være til rådighed for de, der har valgt at udfordre deres indre dæmon.

Jeg håber at denne blog vil kunne hjælpe misbrugere og deres pårørende, til at træffe den svære beslutning om at nu er tiden inde til at tage kampen op og gøre sig fri af sit misbrug, hvad enten det drejer sig om alkohol, stoffer, spil, medicin eller køb.

I listen “Kategorier” (øverst til højre) finder du de forskellige emner, der vil blive diskuteret her på siden. Alle er velkomne til at deltage i debatten, og jeg vil så vidt muligt forsøge at svare på indlæg, i det omfang min tid tillader det – og selvfølgelig kun såfremt jeg mener at have noget fornufigt at svare.

Når du åbner et indlæg vil det oftest vise sig i uddrag. Tryk på indlæggets overskrift, og hele indlægget folder sig ud.