Alkoholmisbrug

 

For de fleste misbrugere gælder det, at de har svært ved at se deres afhængighed i øjnene, for når man erkender at man har et alkoholmisbrug – så er man også forpligtet til at gøre noget ved det. Derfor er denne erkendelse så svær at gøre sig – for erkendelsen forpligter.

Det er næsten altid familie, arbejdsplads eller venner – og ikke alkoholikeren selv – der rejser problemet, og bringer spørgsmålet om alkoholbehandling på bane. I næsten 3 ud af 4 tilfælde er det familiens konsekvente indgriben, der fører til, at alkoholmisbrugere søger behandling.

Når man har udviklet alkoholisme, er det næsten umuligt selv at træffe beslutningen om behandling, og man må som pårørende gøre sig klart, at man ofte er den, der afgør, hvorvidt misbrugeren går i behandling eller ej.

“Tough love” kalder de det i Amerika, når familien stiller krav om behandling, fremfor at appellere. 

Hvornår er det et behandlingskrævende alkoholmisbrug?

Alkoholafhængighed er listet i diagnosesamlingen ICD-10, hvor der er listet 6 symptomer, af hvilke man skal have 3 for at have diagnosen alkoholafhængig. Følg linket alkoholafhængig og læs mere om diagnosen.

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at diskutere symptomerne med en læge eller professionel alkoholrådgiver, for at stille diagnosen.

Her er en test – hvor spørgsmålene er klare ja eller nej spørgsmål – hvor man lidt lettere kan afgøre hvorvidt man har brug for alkoholbehandling eller alkoholrådgivning. Alkoholproblemer  test dig selv.

Allermest grundlæggende kan man sige, at der er tale om alkoholafhængighed når 2 symptomer er til stede. For det første kontroltab, dvs. at når man først begynder at drikke, så er det svært at stoppe igen. Mange alkoholikere bruger udtrykket at de mangler deres bremseklods. Det andet er drikketrang, der betyder, at selv om man ikke kan styre det, så sker det igen og igen.

Det er vigtigt at pointere, at det ikke i nogen diagnose er et kriterie, at man drikker hver dag, for at være alkoholafhængig.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: