Shopaholic. Behandling af købemani

Når man behandler for købemani, er det vigtigt at man følger en fastlagt og struktureret behandling

Shopaholics får et kick af at overshoppe – det er kicket der skaber afhængighed

Det er vigtigt at forstå, at for shopaholics drejer det sig om at købe ting – ikke om at eje ting. Med andre ord er det i selve købsøjeblikket, at en shopaholic oplever sit kick – og at det er dette kick en shopaholic er afhængig af. 

Shopaholics bør begrænse sin adgang til penge

I behandling af købemani arbejdes der først med at begrænse en shopaholics adgang til penge. Det kan være at inddrage kredit og kontokort, at få en 3. person til at hjælpe med at administrere vedkommendes økonomi, og at personen lærer kun at gå med et begrænset pengebeløb på sig. 

Shopaholics køber af lyst – ikke af behov

Når man lider af købemani, kan det være svært at afgøre om man køber ting af lyst eller fordi man har et reelt behov for en given vare. Personen skal lære nogle teknikker, således at han eller hun bliver i stand til at foretage en sådan sondring. 

Købemani lindrer ubehagelige følelser

Shopaholics shopper for kicket i købsøjeblikket – ofte for at dulme eller lindre ubehagelige følelser. Den terapeutiske del af behandlingen af købemani går ud på at hjælpe personen til at afdække hvilke følelser der udløser købetrang, og håndtere disse på en mere hensigtsmæssig måde. 

Overshopping dulmer

Som det er tilfældet med andre afhængigheder, hænger problem og problemløsning slet ikke sammen. F. eks. kan overshopping dulme følelser som ensomhed, rastløshed, kedsomhed eller stress, men nok så mange bluser eller kjoler løser jo ikke problemet. Det der ikke virker, kan man jo ikke få nok af. 

I behandlingen lærer man hvordan man forholder sig konstruktivt til sine problemer – altså løser og ikke lindrer sine problemer. 

Købetrang kan være sejlivet

Når først shopping er blevet en mestringsstrategi for negative følelser, tager det typisk lang tid før trangen lægger sig. I en rum tid, vil trangen til overshopping melde sig, samtidigt med de negative følelsers opståen, Det kræver udvikling af nye strategier til følelseshåndtering, tålmodighed og hårdt arbejde at gøre sig fri af købemani. 

Familien bør inddrages i behandling af købemani

Det er gavnligt, at inddrage familien i behandlingen af shopaholics. Familien har oftest meget svært ved at forstå købemani, og det er vigtigt at de får chancen for at bearbejde de negative konsekvenser som købemanien har medført: tab af tillid, frustration og frygt for fremtiden. Samtidig lærer familien, hvordan de bedst fremover forholder sig mest hensigtsmæssigt til købemani. 

Behandling af købemani virker

Det viser sig, at er en shopaholic villig til at følge den fastlagte behandling, er der gode muligheder for at blive sin købemani kvit. 

Det kræver at man i en periode tager et livtag med sin indre dæmon, at man får indsigt i købemaniens væsen, og udvikler de fornødne strategier. Men alle der gør sig fri af sit købemisbrug fortæller at det er en befrielse, at tilliden fra familien langsomt kommer igen – og specielt hvor godt det føles at gå i seng om aftenen med en god samvittighed. 

Læs mere om behandling af købemani her: Shopaholic 

Læs en artikel om en shopaholics historie her: En shopaholics historie

Læs en artikel om : Købemani, den ny folkesygdom

Du kan også kontakte Århus BehandlingsCenter på 86 18 06 00 og høre mere om mulighederne for behandling.

Alkoholiker – 9 forskellige typer

 Alkoholisme – en britisk undersøgelse

Det Britiske Department of Health Research, har foretaget en undersøgelse, hvor man indeler alkoholmisbrugere i ni forskellige kategorier. 

Motiver for alkoholmisbrug

Ved at afdække de underliggende motiver for forskellige mennesketypers alkoholmisbrug, håber man på, at den enkelte gennem større selvindsigt bedre bliver i stand til at løse sine alkoholproblemer. 

Selv om inddelingen er meget generaliseret kan den være et udmærket redskab til eftertanke, såfremt man man har et alkoholproblem. 

Læs om: Tegn på alkoholisme

Ni typer alkoholmisbrugere

Depressiv alkoholiker:

·   Karakteristika: Er midt i en livskrise. Kan have mistet en slægtning, været igennem en skilsmisse eller have en økonomisk krise

·   Primær motivation: Bruger alkohol som trøst og som en form for selvmedicinering, for at kunne klare hverdagen.

Afstresnings-alkoholiker:

·   Karakteristika: Et stort pres på jobbet eller i hjemmet kan give følelsen af at være ude af kontrol og tynget af ansvar.

·   Primær motivation: Alkoholen bliver brugt til at slappe af, falde ned og genvinde følelsen af kontrol i skiftet mellem jobbet og privatlivet. Partnere støtter eller forstærker ofte adfærden ved at servere drinks.

Fællesskabs-alkoholiker

·   Karakteristika: Typisk mennesker, der har meget presset socialt liv.

·   Primær motivation: Alkohol er den samlende faktor, der forener. De glemmer ofte tiden og hvor meget de drikker.

Traditionel alkoholiker

·   Karakteristika: Traditionelle typer, der mener, at det at gå på bar hver aften er noget alle mænd gør.

·   Primær motivation: Bortforklarer det som, tid for dem selv. Baren er deres andet hjem, og de føler et stærkt tilhørsforhold og accept i miljøet.

Social alkoholiker

·   Karakteristika: Drikker i større grupper af venner.

·   Primær motivation: Den følelse af samhørighed, der opstår i gruppen. Alkohol giver en følelse af tryghed og giver livet mening.

Kedsomheds-alkoholiker

·   Karakteristika: Ofte alenemødre eller nyligt fraskilte med et begrænset socialt liv.

·   Primær motivation: Alkoholen er en slags selskab, der erstatter for fraværet af andre mennesker. Alkohol markerer dagens afslutning, eller afslutningen på pligter.

Macho-alkoholiker

·   Karakteristika: Følelsen af at blive undervurderet, afmægtiggjort og frustreret på vigtige punkter i livet.

·   Primær motivation: Har fremelsket en stærk alfa han, der er forbundet til deres formåen når det kommer til alkohol. Alkohol er forbundet med et konstant behov for at hævde deres maskulinitet og deres status overfor andre.

Nydelses-alkoholiker

·   Karakteristika: Single, fraskilt eller med voksne børn.

·   Primær motivation: Store indtag af alkohol er en synlig måde, hvorpå de udtrykker uafhængighed, frihed og ungdom. Alkoholen bliver også brugt for at slippe hæmninger.

Stærkt alkoholafhængige

·   Karakteristika: Mænd, der nærmest lever i en bar. For dem er det som et andet hjem.

·   Primær motivation: En kombination af motiver som kedsomhed, trangen til at passe ind og en generel følelse af, at der er for meget dårligdom i deres liv.

Kilde: BBC

Alkoholbehandling for medarbejdere

Samfundets svage optages på arbejdsmarkedet

I løbet af de seneste 3 år, er antallet af langtidsledige faldet med 30 procent. 34.000 ledige, som for få siden blev betragtet som permanet ude af arbejdsmarkedet, er nu i arbejde. 

De seneste år har det vist sig, at også nogle af samfundets svageste har fået del i opsvinget. I dag er der kun ca. 16.000 lagtidsledige modtagere af kontanthjælp. 

Større behov for alkoholbehandling for ansatte

Når arbejdsmarkedet på den måde opsluger flere af samfundets svageste, vil også flere med alkoholproblemer være i beskæftigelse. For at kunne fastholde disse mennesker i selvforsørgelse og støtte denne positive udvikling for både borgere og erhvervsliv, kræver det at virksomhederne øger mulighederne for alkoholbehandling for deres ansatte. 

En alkoholpolitik bør omfatte alkoholbehandling

En alkoholpolitik, der er mere end et alkoholforbud, men som også indebærer støtte til alkoholbehandling af ansatte, vil på sigt være gavnlig for medarbejderne, virksomheden og samfundet som helhed. Flere og flere virksomheder tilbyder sundhedsforsikring til deres medarbejdere, og det er i denne sammenhæng vigtigt, at arbejdsgivere vælger en forsikring, der også dækker misbrugsbehandling. 

Alkoholbehandling er fradragsberettiget

Er medarbejderne ikke dækket af en sundhedsforsikring, er omkostningerne i forbindelse med en alkoholbehandlingen fradragsberettiget for virksomheden og skattefri for medarbejderen – såfremt virksomheden har en alkoholpolitik med behandlingstilbud, der gælder samtlige medarbejdere.
Loven gælder også for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende samlever. 

Krav om større fleksibilitet i tilbuddet til ansatte med alkoholproblemer

Samtidig kræver dette også, at danske behandlingscentre tilbyder en fleksibel alkoholbehandling, som tilgodeser såvel virksomhedens som medarbejderens behov. Denne fleksibilitet omhandler blandt andet alkoholbehandling om aftenen uden for normal arbejdstid, således at den pågældende alkohlmisbruger helt eller delvist kan passe sit arbejde, mens behandlingen står på. 

Samtidig bør en alkoholbehandling kunne passes ind i en selvstændigs arbejdsplanlægning. 

Læs om mulighederne for en fleksibel alkoholbehandling her BehandlingsCenter alkohol

Ambulant alkoholbehandling viser gode resultater

Langt de fleste medarbejdere, vil have samme behandlingsprognose i ambulant alkoholbehandling som i den tradiotonelt mere benyttede – og langt dyrere – døgnbehandling. Støtten fra arbejdsgiver, den daglige struktur, som beskæftigelsen medfører og arbejdsgiverens krav til den ansatte om at følge behandlingen, giver en rigtig god behandlingsprognose. Næsten 90 procent af dem, der deltager i behandling ved arbejdsgivers mellemkomst, er stabilt ædru ved afslutningen af en ambulant alkoholbehandling.

 

Læs mere om mulighederne om en fleksibel alkoholbehandling

Her kan du læse mere om ambulant alkoholbehandling hos Dansk MisbrugsBehandling , som kan tilgodese såvel virksomhedens som medarbejderens behov.

 

Dansk Misbrugsbehandling har åbnet en afdeling for alkoholbehandling i Nordjylland – i Jens Bangs Stenhus i Ålborg.

Alkoholbehandling for ansatte

Alkoholbehandling for medarbejdere

Det anslås, at ca. 10 % af den danske arbejdsstyrke har et alkoholproblem. Alkoholmisbrug forekommer i alle sociale lag, men de seneste undersøgelser viser, at det alkoholforbruget er størst hos de højstuddannede. 

Alkoholpolitik på arbejdspladsen

Næsten 9 ud af 10 danske arbejdspladser har en alkoholpolitik, der indeholder klare regler for alkoholindtag på arbejdspladsen, hvor omkring en trediedel har en alkoholpolitik, som imdebærer tilbud om behandling af medarbejdere med misbrugsproblemer. 

Alkoholproblemer er ofte tabu

Det er ofte vanskeligt at påtale en medarbejders alkoholmisbrug, og mange viger tilbage for denne svære samtale. Mange er i tvivl om hvorvidt de har retten til at blande sig i andres liv, og mange føler sig forlegne ved at bringe emnet på bane. Men det er vigtigt at huske på, at det værste man kan gøre for en alkoliker, er ikke at gøre noget. 

Kollegaer dækker ofte over kollegaer med alkoholproblemer

Mange medarbejdere føler sig som ”stikkere” såfremt de påtaler en kollegas alkoholmisbrug. Dette er forståeligt, men ikke hensigtsmæssigt, for dækker man over en misbruger, giver man personen mulighed for fortsat drikkeri. 

Derfor er det et afgørende element i en virksomheds alkoholpolitik, at man på arbejdspladsen beslutter, at det både for ledere og medarbejdere er acceptabelt og fornuftigt, at påtale alkoholproblemer såfremt man bliver bekendt med at en medarbejder drkker mere end godt er. 

Alkoholmisbrug koster danske arbejdspladser dyrt

Det anslås, at ca. 5 % af al sygefravær på danske arbejdspladser skyldes alkoholmisbrug. 

Samtidig viser beregninger, at en medarbejder med et alkoholmisbrug yder ca. 75 % af arbejdsindsatsen sammenlignet med medarbejdere uden alkoholproblemer. 

Alkoholbehandling – en god inverstering

Det er ofte en meget bekostelig affære at afskedige en medarbejder og ansætte en ny. Disse omkostninger er selvfølgelig afhænige af medarbejderens jobfunktion., men en tommelfingeregel siger, at det koster ca. et halvt års løn at udskifte en medarbejder. 

Alle beregninger viser da også, at det er langt mere økonomisk for en arbejdsplads at inverstere i alkoholbehandling fremfor at afskedige medarbejdere  med misbrugsproblemer. 

Ambulant alkoholbehandling – den mest hensigtsmæssige løsning

Når man skal vælge mellem døgnbehandling og ambulant behandling er det afgørende at man kigger på personens ressourceprofil. De svageste og mest belastede alkoholikere bør behandles i døgnregi, hvorimod de der har en vis struktur i deres dagligdag og har et støttende netværk f. eks. Arbejdsgiver og/eller familie har en lige så god behandlingsprognose i den ambulante behandling. 

At så mange medarbejdere i dag behandles i døgnregi skyldes i høj grad vanetænkning og er ikke behandlingsfagligt begrundet – og alle undersøgelser viser da også, at medarbejdere, der er i behandling på arbejdsgivers mellem komst, har den bedste behandlingsprognose af alle, og på Århus BehandlingsCenter er over 80 % af denne gruppe stabilt ædru ved behandlingsafslutning. 

I behandling mens man bor hjemme og passer sit job

I den ambulante behandling er det samtidig muligt at deltage i aftenbehandling, således at man samtidigt helt eller delvist kan passe sit arbejde og forblive i sin familie. 

Adspurgt ønsker langt de fleste da også behandling i ambulant regi, med den langt mindre indgriben i personens dagligdag. 

Læs mere om visitationekriterier i indlægget Døgn- eller Dagbehandling

Finansiering af alkoholbehandling

Omkring 1 million danskere er dækket af en sundhedsforsikring, og mange af disse omfatter også finansiering af alkoholbehandling. 

Såfremt arbejdspladsen betaler, er denne udgift fradragsberettiget, såfremt behandling er formuleret i virksomhedens alkoholpolitik. 

Endelig er der virksomheder, der som en del af deres alkoholpolitik, delvist finansierer alkoholbehandling eller yder medarbejderen lån til dette mod tilbagebetaling. 

Ambulant alkoholbehandling – den mest økonomiske løsning

Som tidligere nævnt, er behandlingsprognosen for medarbejdere sendt i behandling af virksomhederne lige så god i ambulant alkoholbehandling som i døgnbehandling. 

Ser man på økomien i de to modeller er der afgørende forskel. En døgnbehandling koster mellem 70 – 85.000,- kr. hvor medarbejderen er sygemeldt og fraværende  i 5 – 6 uger. En ambulant behandling koster typisk ca. 30.000,- kr. hvor medarbejderen helt eller delvist kan passe sit arbejde mens behandlingen står på. 

Der er defor mange penge at spare for virksomhederne, såfremt de benytter sig af ambulant alkoholbehandling fremfor døgnbehandling.

 

Læs mere om mulighedererne for Ambulant Alkoholbehandling  på Århus BehandlingsCenter

Flere unge shopaholics

Købemani rammer også de helt unge

Det har forbavset os på Århus BehandlingsCenter at vi efter at vi har etableret en strukturet behandling for købemani, har oplevet mange henvendelser fra unge på 18-20 år som helt har mistet kontrollen over deres shopping.

 

Selvværdsproblemer kan føre til købemani

Det viser sig, at det ofte er unge, der lider af selvværdsproblemer og har vanskeligheder i nære forhold til venner, kammerater eller forældre. Ved at købe smart og dyrt tøj, har disse unge oplevet, at deres selvfølelse har fået et løft. Men da smart mærkevaretøj ikke giver et bedre selvværd på sigt, men kun giver et løft på krt sigt, fristets de til at købe nyt igen og igen.

 

Købemani drejer sig om at købe ting – ikke om at eje ting

På et tidspunkt udvikler de så en besættelse af at købe nyt, og efter nogen tid, er det kun er i selve indkøbsøjeblikket, de oplever et kick – og når de kommer hjem med deres indkøb har de fuldstændigt mistet deres værdi. Meget af tøjet bliver kun brugt ganske få gange – og til tider ligger det bare i skabet og bliver aldrig brugt.

 

Unge shopaholics begår ofte kriminalitet

På grund af de unges begrænsede økonomi, viser det sig, at de stort set alle sammen har begået kriminalitet for at finansiere deres indkøb f. eks. at stjæle fra kassen på arbejde, stjæle fra forældre eller købe ind over nettet på andres dankort.

 

Pårørende bør indrages i behandling af købemani

Når man som ung har udviklet købemani, og i forbindelse hermed har begået kriminalitet, medfører dette meget stærke reaktioner fra de unges forældes side. Vrede, frustration, mistillid, frygt og sorg er typiske forældrereaktioner, og derfor er det meget vigtigt, at at forældrene inddrages i behandlingen af købemani. For det første for at de får en bedre forståelse for mekanismerne i købemani, og at de lærer om at håndtere probelemet på den mest hensigtsmæssige måde.

Her kan du læse mere om behandling af købemani: Shopaholic

 

 

Alkoholbehandling efter Minnesota-modellen

Alkoholbehandling – Minnesotamodellen 

Alkoholbehandling som Minnesotabehandling har som behandlingsmål fuldstændig afholdenhed fra alkohol og andre stemningsændrende stoffer. Grunden til dette er, at når man først har udviklet alkoholafhængighed, har man mistet kontrollen over sit alkoholindtag for bestandigt. Forsøgene med kontrolleret drikkeri, synes aldrig at falde heldigt ud, og mennesker, der har været i antabusbehandling, har da også den erfaring, at når drikkeriet genoptages så kommer alkoholindtaget atter ud af kontrol. 

Minnesotamodellen – den mest benyttede behandlingsform i verden

Minnesotabehandlingen opstod i staten Minnesota i amerika i 1950’erne. Indtil da havde man behandlet alkoholisme på psykiatriske afdelinger, med meget ringe effekt på sigt. Anonyme Alkoholikere var opstået i 1936 og havde op gennem 40’erne og 50’erne oplevet en stor vækst, og på 3 statshospitaler i Minnesota prøvede man forsøgsvist, at indrage nogle Anonyme Alkoholikere i behandlingsplanlægningen. Dette førte til, at man oplevede langt bedre og holdbare resultater, og det i en sådan grad, at Minnesotabehandling nu er den mest benyttede behandlingsform for alkoholbehandling i verden. 

Sygdomsbegrebet

Centralt i Minnesotaodellen er forståelsen af alkoholisme som en selvstændig sygdom. Nok kan man finde grunde til at afhængigheden af alkohol opstod, men efter nogen tid er alkoholismen et selvstændigt problem, som ikke løses ved at løse de problemer, der skabte den. 

Grundlæggende består sygdommen af 2 elementer: 

Kontroltab, hvilket betyder, at alkoholikeren efter de første drinks mister kontrollen over det videre alkoholindtag, og ofte ender meget beruset. Kontroltabet er et hjernekemisk fænomen, som skyldes kroniske forandringer i hjernen, og ligger derfor uden for viljestyrkens kontrol. 

Psykisk besættelse, hvilket vil sige en uimodståelig drikketrang (craving). Med alkoholimen udvikles alkoholindtag som en mestringsstrategi for alle former for negative sindsstemninger, såsom frustration, vrede, bekymring, stress, angst, sorg osv. hvor alkoholikeren ikke kan modstå fristelsen til den kortsigtede lindring, på bekostning af den langsigtede forværring. 

Alkoholisme – en progressiv lidelse

Alkoholisme er en fremadskridende lidelse, det vil sige, at det bliver værre og værre med tiden. Samtidig har alkoholisme et forudsigeligt forløb. Det starter med et uproblematisk alkoholindtag, herefter begynder alkohol at indgå mere og mere i alle slags aktiviteter, personene udvikler kontroltab dvs. at han eller hun har svært ved at stoppe igen når de første genstande er taget, med voldsom beruselse som følge, på et tidspunkt opstår der abstinenser og med disse ofte morgendrikkeri. Med morgendrikkeriet følger ofte spirituskørsel og frakendelse af kørekortet. Sygedage og problemer på jobbet, eventuelt afskedigelse forekommer i denne fase, hvor flere og flere i personens omgangskreds er bekendt med problemet. Alkoholisme i dette stade medfører fysiske symptomer som dårlig lever og betændelse i bugspytskirtlen, og indlæggelser på hospital begynder. Nogle kan ikke længere stoppe deres drikkeri når det er startet og afrusninger på hospital bliver regelmæssige. I sidste ende er alkoholisme en dødelig sygdom såfremt den ikke stoppes, og alkoholikere lever i gennemsnit 12 – 15 år kortere end den øvrige befolkning. 

Minnesotabehandlings elementer

Primærbehandling, som er den intensive del af alkoholbehandlingen. Den foregår enten i døgnregi eller i ambulant dag- eller aftenbehandling. I primærbehandlingen arbejdes der med at bryde med den benægtelse, der altid hører til alkoholmisbrug, og deltageren får de fornødne redskaber til at holde sig ædru. 

Efterbehandling, hvor det sikres at de strategier for ædruelighed implementeres i personens dagligdag. Dybest set handler alkoholbehandling ikke om at holde op med at drikke, men at lade være med at begynde igen. Defor strækker efterbehandlingen sig typisk over 6 til 12 måneder. 

Familiebehandling. Alkoholisme betragtes i Minnesotabehandlingen som en familiesygdom på den måde forstået, at familien lider under drikkeriet i samme omfang som alkoholikeren selv. I familiebahndlingen får de pårørende en mulighed for at bearbejde de negative konsekvenser som misbruget har medført, og lærer om hensigtsmæssige måder at forholde sig til det nye liv med en ædru alkoholiker. 

Behandlingen består blandt andet af foredrag og undervisning, gruppediskusioner og deltagerne har typisk nogen hjemmeopgaver, som udarbejdes og fremlægges i gruppesammenhæng. 

Et multidisciplinært behandlingsteam

Det har altid været en hjørnesten i Minnesotabehandlingen, at behandlingsteamet er sammensat af alle nødvendige kompetancer. Specialuddannede alkoholrådgivere, læge, pskiater, psykolog, familierådgivere er altid en del af den faste stab i Minnesotabehndling. 

Alkoholrådgivere er selv ædru alkoholikere

Det er fundamentalt i Minnesotamodellen, at alle alkoholrådgivere – udover deres professionelle misbrugsrådgiveruddannelse – selv er ædru alkoholikere. Dette har den effekt, at deltagere i behandlingen føler sig mødt uden fordømmelse og løftede pegefingre, og dermed føler sig mødt i øjenhøjde af en, der fuldt ud kan sætte sig i vedkommendes situation. 

Minnesotabehandling og Anonyme Alkohlikere

Minnesotamodellen bygger på de erfaringer, der er gjort i selvhjælpsgrupperne Anonyme Alkoholikere, som hjælper millioner af mennesker verden over til at holde sig ædru. Derfor introduceres deltagerne i alkoholbehandlingen til selvhjælpsgrupperne, og deltagelse i anonyme Alkoholikere er en del af al alkoholbehandling efter Minnesotamodellen. 

 

Læs mere om Anonyme Alkoholikere

 

Minnesotabehandling som både døgn- og ambulant behandling

Ved fremkomsten af alkoholbehandling efter Minnesotamodellen i Danmark i 1980’erne foregik denne udelukkende som døgnbehandling. Det har dog vist sig, at langt de fleste har en lige så god behandlingsprognose ved en ambulant behandling. Det afgørende er, at foretage den korrekte visitiation, således at de mere belastede misbrugere indskrives i døgnbehandling, og de mere ressoucestærke alkoholikere indskrives i ambulantbehandling. 

Læs mere om visitationskriterierne i indlægget ”Døgn- eller dagbehandling”. 

Her kan du læse mere om ambulant Minnesotabehandling   på Århus BehandlingsCenter

Hjælp os med at gøre denne blog bedre. Brug boksen til at give din mening til kende. Du er også meget velkommen til at kommentere artiklen, eller stille spørgsmål, så skal jeg forsøge at besvare dem efter bedste evne.