Hvornår har man et alkoholmisbrug?

Hvornår har man et alkoholmisbrug?
Mange der drikker for meget er i tvivl om hvor alvorligt deres alkoholproblem egentlig er. Ofte oplever de pårørende alkoholproblemet langt alvorligere end den drikkende selv – og der er ofte lange diskussioner i familierne om hvornår man har et alkoholmisbrug.

Langt de fleste danskere kender sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på højst 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder – og man regner med at ca. 840.000 danskere drikker mere alkohol end denne anbefaling.

Læs: Hvordan motiverer man en alkoholiker

Overforbrug af alkohol
Hvis man drikker mere alkohol en 14/21 taler man om et overforbrug af og dette betyder ikke, at man nødvendigvis har udviklet alkoholafhængighed. Genstandsgrænserne er fastsat på de 14/21 fordi man ved, at drikker man mere alkohol end det, har man en markant forhøjet sundhedsrisiko – f. eks. for at udvikle leverskader, skade på bugspytkirtlen, depression m.m. Så selv om man nødvendigvis ikke har udviklet et egentligt alkoholmisbrug, bør man alligevel tage sit alkoholforbrug op til overvejelse hvis man drikker mere end det.

Alkoholafhængighed
Ca. 200.000 danskere har drukket så meget alkohol, at de har udviklet decideret alkoholafhængighed. Det er vigtigt at vide, at man ikke behøver drikke hver dag, eller drikke hård spiritus, eller drikke om morgenen for at opfylde diagnosekriterierne for alkoholisme. Alkoholismens tydeligste kendetegn er, at når man først begynder at drikke, mister man kontrollen over det fortsatte alkoholindtag – og at dette sker igen og igen.

Problemet med alkoholisme er ikke at holde op med at drikke – men at lade være med at starte igen.

Alt for få for behandling for alkoholisme
Det viser sig, at kun ca. 4 % af de danske alkoholikere får en egentlig alkoholbehandling, og dette skyldes, at alt for få af de danske alkoholikere, har en erkendelse af, at de rent faktisk har udviklet alkoholisme.

Alkoholikere har brug for alkoholbehandling
Men erfaringen siger, har man udviklet alkoholafhængighed så har man brug for alkoholbehandling. Alkoholisme er en fremskridende sygdom – og gør man ikke noget ved det, bliver det kun værre med tiden.

De fleste tror, at alkoholbehandling er lig med døgnbehandling – hvor man indlægges på et behandlingshjem i 6 uger, men det viser sig, at ca. 80 % af de danske alkoholikere opnår et lige så godt behandlingsresultat i ambulant alkoholholbehandling.

Pårørende til alkoholikere skal være bedre til at gribe ind
Derfor skal pårørende til alkoholikere være bedre til, at gribe ind og forsøge at hjælpe alkoholikeren til at finde motivation for alkoholbehandling.

Læs også: Problemer med misbrug?

Behandlingscenter Alkoholmisbrug

Hvordan vælger jeg det rigtige behandlingscenter for alkoholmisbrug?

Det første man må overveje er, hvorvidt man ønsker døgnbehandling eller ambulant behandling for sit alkoholmisbrug. I døgnbehandlingen indlægges man typisk på et behandlingscenter i 6 uger, hvor man laver terapi fra morgen til aften. I den ambulantebehandling bor man hjemme og deltager i alkoholbehandlingen enten i dagtimerne eller uden for normal arbejdstid.

Ambulant alkoholbehandling

Ambulant alkoholbehandling henvender sig til de alkoholmisbrugere, der ikke er forankret i misbrugsmiljø, og som typisk har familie, der støtter op om behandlingen. Dette er mennesker, som danskere er flest, men som har det tilfælles, at de har mistet kontrollen over deres alkoholforbrug. Har de samtidig tilknytning til arbejdsmarkedet har disse mennesker en bedre prognose på et ambulant behandlingscenter for alkoholmisbrug end de har i døgnbehandling.

Døgnbehandling for alkoholikere

Døgnbehandling har en bedre effekt end ambulant alkoholbehandling for de meget svært belastede alkoholikere, som ikke er i stand til at gennemføre et behandlingsforløb, hvor man skal overholde fremmødeaftaler og for alkoholikere, der er meget socialt belastede og eventuelt hovedsageligt har et netværk af andre der drikker for meget.

Alkoholbehandling i Nordjylland og Østjylland – og København

Med behandlingscentre for alkoholmisbrug i Nordjylland (Ålborg) og i Østjylland (Århus) har hovedparten af indbyggerne i Jylland mulighed for at deltage i alkoholbehandling på et af Dansk Misbrugsbehandlings behandlingscentre.

Behandlingen foregår 3 gange ugentligt – mandag, onsdag og fredag i 6 til 8 uger – enten i dagtimerne eller uden for normal arbejdstid.

Læs også om Dansk MisbrugsBehandlings Alkoholrådgivning i København

Alkoholbehandling for “almindelige danskere”

Deltagerne i behandling hos Dansk Misbrugsbehandling er som danskere er flest. 75 % er tilknyttet arbejdsmarkedet, og 75 % bor sammen med familie. Dette betyder. at vores deltagere i høj grad identificerer sig med hinanden, i det deres alkoholproblematik er på et niveau, hvor de ikke er har været udsat for den totale deroute.

Minnesotabehandling til en rimelig pris

En ambulant alkoholbehandling koster ca. 1/3 af prisen på en døgnbehandling. Men er du dækket af en sundhedsforsikring er alkoholbehandlingen på vores behandlingscentre dækket af denne – og udenm omkostninger for deltagerne. Dansk Misbrugsbehandling har samarbejdsaftaler med samtlige større forsikringsselskaber i Danmark.

Samtidig tilbyder Dansk Misbrugsbehandling hjælp til finansiering af behandlingen, således at du selv vælger om du vil betale over 12 til 60 måneder. Dette giver en overkommelig ydelse for de fleste, og hukser man at trække udgifterne til alkoholforbruget fra, viser det sig at være en god forretning for de fleste.

Større anonymitet og diskretion på et ambulant behandlingscenter

Hvis man deltager i behandling på et ambulant behandlingscenter, vælger man selv hvem, der skal vide at man har valgt at gå i alkoholbehandling. Manglende diskretionen er en stor forhindring for mange – som finder det vanskeligt at lade sig indskrive på et døgnbehandlingscenter, hvor både kolleger og omgangskreds nødvendigvis vil være vidende om behandlingen. Deltager man i ambulant alkohoobehandling uden for normal arbejdstid, er man selv herre over, hvem man synes, der skal have det at vide.

Kontakt Dansk Misbrugsbehandling alle dage på 70 10 03 03 – og lad os hjælpe dig ud af dit alkoholmisbrug.