Sundhedsstyrelsen anbefaler at vi drikker mindre alkohol

Sundhedsstyrelsen nedsætter genstandsgrænserne for alkoholindtagelse.

Hvor sundhedsstyrelsen tidligere anbefalede at danske mænd drak maksimalt 21 genstande om ugen og kvinder 14, har de nu sat deres anbefaling ned til 14 om ugen for mænd og 7 for kvinder. Samtidig anbefales gravide overhovedet ikke at indtage alkohol.

Alkoholskader ved for stort alkoholforbrug.
Hvis man overskrider de anbefalede genstandsgrænser, betyder det ikke at man nødvendigvis har udviklet hverken alkoholmisbrug eller alkoholisme, men man ved at et for stort alkoholforbrug medfører at man har en forøget risiko for alkoholrelaterede sygdomme f.eks. leverskader, forhøjet blodtryk, depression, impotens, blodpropper, kræft m.m.

Alkoholskader viser sig tidligere end antaget

Når man har nedsat genstandsgrænserne, er det fordi man videnskabeligt kan konstatere overhyppighed af ovennævnte sygdomme ved et mindre forbrug af alkohol end man tidligere antog.

Mere end 1 mio. danskere har et overforbrug af alkohol

Man ved at ca. 860.000 danskere drikker mere end de gamle genstandsgrænser på 14/21 – men der er endnu ikke lavet undersøgelser, der viser hvor mange der har et alkoholforbrug der overstiger de nye 7/14.

Men man går ud fra at det drejer sig om mere end 1 mio. danskere – eller mere end 25 % af danskere over 18 år.

Bliver de nye anbefalinger om alkoholforbrug respekteret?

Der er ingen tvivl om, at sundhedsstyrelsens nye anbefalinger bygger på grundige undersøgelser om alkoholens skadelige virkning – og er som sådan relevante og gode anbefalinger.

Men når så mange danskere drikker mere alkohol end anbefalet, er faren at det opfattes som atter et nyt råd i rækken om sundere levevis – og kun tiden vil vise, om danskerne er blevet immune over for flere råd om hvordan man bør leve.

Hvornår har man et alkoholmisbrug?

Hvornår har man et alkoholmisbrug?
Mange der drikker for meget er i tvivl om hvor alvorligt deres alkoholproblem egentlig er. Ofte oplever de pårørende alkoholproblemet langt alvorligere end den drikkende selv – og der er ofte lange diskussioner i familierne om hvornår man har et alkoholmisbrug.

Langt de fleste danskere kender sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på højst 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder – og man regner med at ca. 840.000 danskere drikker mere alkohol end denne anbefaling.

Læs: Hvordan motiverer man en alkoholiker

Overforbrug af alkohol
Hvis man drikker mere alkohol en 14/21 taler man om et overforbrug af og dette betyder ikke, at man nødvendigvis har udviklet alkoholafhængighed. Genstandsgrænserne er fastsat på de 14/21 fordi man ved, at drikker man mere alkohol end det, har man en markant forhøjet sundhedsrisiko – f. eks. for at udvikle leverskader, skade på bugspytkirtlen, depression m.m. Så selv om man nødvendigvis ikke har udviklet et egentligt alkoholmisbrug, bør man alligevel tage sit alkoholforbrug op til overvejelse hvis man drikker mere end det.

Alkoholafhængighed
Ca. 200.000 danskere har drukket så meget alkohol, at de har udviklet decideret alkoholafhængighed. Det er vigtigt at vide, at man ikke behøver drikke hver dag, eller drikke hård spiritus, eller drikke om morgenen for at opfylde diagnosekriterierne for alkoholisme. Alkoholismens tydeligste kendetegn er, at når man først begynder at drikke, mister man kontrollen over det fortsatte alkoholindtag – og at dette sker igen og igen.

Problemet med alkoholisme er ikke at holde op med at drikke – men at lade være med at starte igen.

Alt for få for behandling for alkoholisme
Det viser sig, at kun ca. 4 % af de danske alkoholikere får en egentlig alkoholbehandling, og dette skyldes, at alt for få af de danske alkoholikere, har en erkendelse af, at de rent faktisk har udviklet alkoholisme.

Alkoholikere har brug for alkoholbehandling
Men erfaringen siger, har man udviklet alkoholafhængighed så har man brug for alkoholbehandling. Alkoholisme er en fremskridende sygdom – og gør man ikke noget ved det, bliver det kun værre med tiden.

De fleste tror, at alkoholbehandling er lig med døgnbehandling – hvor man indlægges på et behandlingshjem i 6 uger, men det viser sig, at ca. 80 % af de danske alkoholikere opnår et lige så godt behandlingsresultat i ambulant alkoholholbehandling.

Pårørende til alkoholikere skal være bedre til at gribe ind
Derfor skal pårørende til alkoholikere være bedre til, at gribe ind og forsøge at hjælpe alkoholikeren til at finde motivation for alkoholbehandling.

Læs også: Problemer med misbrug?

Alkoholiker – 9 forskellige typer

 Alkoholisme – en britisk undersøgelse

Det Britiske Department of Health Research, har foretaget en undersøgelse, hvor man indeler alkoholmisbrugere i ni forskellige kategorier. 

Motiver for alkoholmisbrug

Ved at afdække de underliggende motiver for forskellige mennesketypers alkoholmisbrug, håber man på, at den enkelte gennem større selvindsigt bedre bliver i stand til at løse sine alkoholproblemer. 

Selv om inddelingen er meget generaliseret kan den være et udmærket redskab til eftertanke, såfremt man man har et alkoholproblem. 

Læs om: Tegn på alkoholisme

Ni typer alkoholmisbrugere

Depressiv alkoholiker:

·   Karakteristika: Er midt i en livskrise. Kan have mistet en slægtning, været igennem en skilsmisse eller have en økonomisk krise

·   Primær motivation: Bruger alkohol som trøst og som en form for selvmedicinering, for at kunne klare hverdagen.

Afstresnings-alkoholiker:

·   Karakteristika: Et stort pres på jobbet eller i hjemmet kan give følelsen af at være ude af kontrol og tynget af ansvar.

·   Primær motivation: Alkoholen bliver brugt til at slappe af, falde ned og genvinde følelsen af kontrol i skiftet mellem jobbet og privatlivet. Partnere støtter eller forstærker ofte adfærden ved at servere drinks.

Fællesskabs-alkoholiker

·   Karakteristika: Typisk mennesker, der har meget presset socialt liv.

·   Primær motivation: Alkohol er den samlende faktor, der forener. De glemmer ofte tiden og hvor meget de drikker.

Traditionel alkoholiker

·   Karakteristika: Traditionelle typer, der mener, at det at gå på bar hver aften er noget alle mænd gør.

·   Primær motivation: Bortforklarer det som, tid for dem selv. Baren er deres andet hjem, og de føler et stærkt tilhørsforhold og accept i miljøet.

Social alkoholiker

·   Karakteristika: Drikker i større grupper af venner.

·   Primær motivation: Den følelse af samhørighed, der opstår i gruppen. Alkohol giver en følelse af tryghed og giver livet mening.

Kedsomheds-alkoholiker

·   Karakteristika: Ofte alenemødre eller nyligt fraskilte med et begrænset socialt liv.

·   Primær motivation: Alkoholen er en slags selskab, der erstatter for fraværet af andre mennesker. Alkohol markerer dagens afslutning, eller afslutningen på pligter.

Macho-alkoholiker

·   Karakteristika: Følelsen af at blive undervurderet, afmægtiggjort og frustreret på vigtige punkter i livet.

·   Primær motivation: Har fremelsket en stærk alfa han, der er forbundet til deres formåen når det kommer til alkohol. Alkohol er forbundet med et konstant behov for at hævde deres maskulinitet og deres status overfor andre.

Nydelses-alkoholiker

·   Karakteristika: Single, fraskilt eller med voksne børn.

·   Primær motivation: Store indtag af alkohol er en synlig måde, hvorpå de udtrykker uafhængighed, frihed og ungdom. Alkoholen bliver også brugt for at slippe hæmninger.

Stærkt alkoholafhængige

·   Karakteristika: Mænd, der nærmest lever i en bar. For dem er det som et andet hjem.

·   Primær motivation: En kombination af motiver som kedsomhed, trangen til at passe ind og en generel følelse af, at der er for meget dårligdom i deres liv.

Kilde: BBC

Alkoholmisbrug

 

For de fleste misbrugere gælder det, at de har svært ved at se deres afhængighed i øjnene, for når man erkender at man har et alkoholmisbrug – så er man også forpligtet til at gøre noget ved det. Derfor er denne erkendelse så svær at gøre sig – for erkendelsen forpligter.

Det er næsten altid familie, arbejdsplads eller venner – og ikke alkoholikeren selv – der rejser problemet, og bringer spørgsmålet om alkoholbehandling på bane. I næsten 3 ud af 4 tilfælde er det familiens konsekvente indgriben, der fører til, at alkoholmisbrugere søger behandling.

Når man har udviklet alkoholisme, er det næsten umuligt selv at træffe beslutningen om behandling, og man må som pårørende gøre sig klart, at man ofte er den, der afgør, hvorvidt misbrugeren går i behandling eller ej.

“Tough love” kalder de det i Amerika, når familien stiller krav om behandling, fremfor at appellere. 

Hvornår er det et behandlingskrævende alkoholmisbrug?

Alkoholafhængighed er listet i diagnosesamlingen ICD-10, hvor der er listet 6 symptomer, af hvilke man skal have 3 for at have diagnosen alkoholafhængig. Følg linket alkoholafhængig og læs mere om diagnosen.

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at diskutere symptomerne med en læge eller professionel alkoholrådgiver, for at stille diagnosen.

Her er en test – hvor spørgsmålene er klare ja eller nej spørgsmål – hvor man lidt lettere kan afgøre hvorvidt man har brug for alkoholbehandling eller alkoholrådgivning. Alkoholproblemer  test dig selv.

Allermest grundlæggende kan man sige, at der er tale om alkoholafhængighed når 2 symptomer er til stede. For det første kontroltab, dvs. at når man først begynder at drikke, så er det svært at stoppe igen. Mange alkoholikere bruger udtrykket at de mangler deres bremseklods. Det andet er drikketrang, der betyder, at selv om man ikke kan styre det, så sker det igen og igen.

Det er vigtigt at pointere, at det ikke i nogen diagnose er et kriterie, at man drikker hver dag, for at være alkoholafhængig.