Hvordan motiverer man en alkoholiker til behandling

Et af de store problemer, når et familiemedlem har udviklet alkoholproblemer er, hvordan man motiverer alkoholikeren til behandling.

Familien ser alkoholikerens symptomer længer før alkoholikeren selv
Familien ser ofte at alkoholikeren har udviklet tydelige symptomer på alkoholisme, længe før alkoholikeren selv.

Læs: Alkoholiker. Symptomer. 12 tegn på alkoholisme
Læs mere om: Hvordan motiverer man en alkoholiker

At konfrontere en alkoholiker – den svære samtale
Ofte vil reaktionen være forsvar og benægtelse, man konfrontere en alkoholiker med sit alkoholproblem, og mange pårørende viger tilbage for konfrontationen i frygt for ufred og skænderier.

Mange alkoholikere reagerer aggressivt når de konfronteres med deres alkoholmisbrug, og forsvarer på den måde deres ret til fortsat drikkeri. Derfor er det vigtigt, at man beslutter sig for ikke at være bange, når man konfronterer en alkoholiker.

Hvordan motiverer man en alkoholiker?
Når man skal motivere en alkoholiker til behandling, bliver man oftest nød til at sætte nogle konsekvenser op for alkoholikeren, såfremt han eller hun ikke accepterer at gå i behandling.

Der er næsten umuligt for alkoholikeren selv at træffe beslutningen om behandling, og det viser sig også, at næsten 75 % af de som vælger behandling, gør det som følge af krav fra familie eller arbejdsplads.

Enhver motivation for behandling er god nok
Mange tror fejlagtigt, at det jo ikke nytter, såfremt alkoholikeren ikke selv er motiveret for alkoholbehandling, men undersøgelser viser klart, at de som er sendt i behandling af deres arbejdsplads (og jo ikke umiddelbart er motiveret for behandling) har en af de bedste behandlingsprognoser af alle.

Med andre ord skal man ikke være bange for at presse alkoholikeren som motivation til behandling.

Alkoholikere bliver taknemmelige over at blive hjulpet til motivation for behandling
Det er mest hensigtsmæssigt at stille alkoholikeren et ultimatum, altså stille vedkommende i valget mellem behandling og skilsmisse, ikke at se sine børnebørn, afskedigelse eller andet, og så stå fast. Som nævnt er det på den måde langt de fleste alkoholikere får behandling – og paradoksalt så viser det sig, at alkoholikere ender med at blive taknemmelige over, at nogen greb ind i deres alkoholmisbrug.

Og uanset hvor barskt dette end lyder, så må man huske på, at man på den måde hjælper alkoholikeren til at træffe en livsnødvendig beslutning, som vedkommende ikke er i stand til at træffe selv.

Her er en artikel om råd og vejledning til: Hvordan konfronterer man en alkoholiker

Læs om forskellige former for alkoholiker

Behandling Alkoholproblemer

For mange er det svært at afgøre hvorvidt det er nødvendigt at gå i behandling for at løse deres alkoholproblemer. For det meste er der uenighed i familien om hvor stort alkoholproblemet er, og om hvorvidt alkoholbehandling er nødvendig. Oftest er det sådan, at familien mener at misbrugeren drikker for meget alkohol – mens vedkommende selv syne at familien overdriver deres kritik og bekymring.

9 tegn på alkoholproblemer – der kan kræve behandling

Sundhedsstyrelsen opstiller 9 faresignaler på at alkoholproblemer:

  • Søger du ofte en undskyldning for at drikke alkohol
  • Har du forsøgt at holde op med at drikke uden held?
  • Er der andre der har påtalt at du drikker for meget alkohol?
  • Forsøger du at skjule dit drikkeri?
  • Har du lavet aftaler med dine børn – og ikke overholdt dem på grund af alkohol?
  • Har du nogensinde måtte melde dig syg, fordi du havde drukket for meget alkohol dagen før?
  • Kan du drikke større og større mængder alkohol?
  • Bliver du ofte meget beruset til fester – selv om du havde besluttet dig for at det ikke skulle ske?
  • Har nogensinde svært ved at huske, hvad der skete dagen før da du var fuld?

Kan du genkende flere af ovenstående spørgsmål er der en chance for, at du har brug for behandling alkoholproblemer

500.000 danskere har alkoholproblemer

Sundhedsstyrelsen anslår at:

  • 860.000 danskere drikker mere alkohol end den anbefalede genstandsgrænse 14 gentande om ugen for kvinder og 21 for mænd
  • 500.000 danskere har et skadeligt forbrug af alkohol
  • 200.000 danskere har udviklet alkoholafhængighed

Kun ca. 4 % af de som har udviklet alkoholafhængighed får en egentlig behandling for deres alkoholproblemer – en skræmmende statistik set i forhold til andre sygdomme.

Det er ikke en skam at søge behandling for et alkoholproblem

Alkoholisme rammer bredt i den danske befolkning – faktisk vender alkoholisme den tunge ende opad, på den måde forstået, at der er flere alkoholproblemer blandt de velstillede end blandt de  indre velstillede.

Ingen har ønsket at udvikle alkoholproblemer – man opdager først alkoholafhængighed når man sidder i saksen. Derfor mener vi også at det ikke er nogens skyld at man har udviklet alkoholproblemer – men det er ens ansvar at søge behandling såfremt drikkeriet giver problemer for en selv eller for ens familie.

Er man i tvivl om hvor fremskredne alkoholproblemerne er – er det eneste rigtige at gøre at søge professionel alkoholrådgivning.

Hvornår har man et alkoholmisbrug?

Hvornår har man et alkoholmisbrug?
Mange der drikker for meget er i tvivl om hvor alvorligt deres alkoholproblem egentlig er. Ofte oplever de pårørende alkoholproblemet langt alvorligere end den drikkende selv – og der er ofte lange diskussioner i familierne om hvornår man har et alkoholmisbrug.

Langt de fleste danskere kender sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på højst 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder – og man regner med at ca. 840.000 danskere drikker mere alkohol end denne anbefaling.

Læs: Hvordan motiverer man en alkoholiker

Overforbrug af alkohol
Hvis man drikker mere alkohol en 14/21 taler man om et overforbrug af og dette betyder ikke, at man nødvendigvis har udviklet alkoholafhængighed. Genstandsgrænserne er fastsat på de 14/21 fordi man ved, at drikker man mere alkohol end det, har man en markant forhøjet sundhedsrisiko – f. eks. for at udvikle leverskader, skade på bugspytkirtlen, depression m.m. Så selv om man nødvendigvis ikke har udviklet et egentligt alkoholmisbrug, bør man alligevel tage sit alkoholforbrug op til overvejelse hvis man drikker mere end det.

Alkoholafhængighed
Ca. 200.000 danskere har drukket så meget alkohol, at de har udviklet decideret alkoholafhængighed. Det er vigtigt at vide, at man ikke behøver drikke hver dag, eller drikke hård spiritus, eller drikke om morgenen for at opfylde diagnosekriterierne for alkoholisme. Alkoholismens tydeligste kendetegn er, at når man først begynder at drikke, mister man kontrollen over det fortsatte alkoholindtag – og at dette sker igen og igen.

Problemet med alkoholisme er ikke at holde op med at drikke – men at lade være med at starte igen.

Alt for få for behandling for alkoholisme
Det viser sig, at kun ca. 4 % af de danske alkoholikere får en egentlig alkoholbehandling, og dette skyldes, at alt for få af de danske alkoholikere, har en erkendelse af, at de rent faktisk har udviklet alkoholisme.

Alkoholikere har brug for alkoholbehandling
Men erfaringen siger, har man udviklet alkoholafhængighed så har man brug for alkoholbehandling. Alkoholisme er en fremskridende sygdom – og gør man ikke noget ved det, bliver det kun værre med tiden.

De fleste tror, at alkoholbehandling er lig med døgnbehandling – hvor man indlægges på et behandlingshjem i 6 uger, men det viser sig, at ca. 80 % af de danske alkoholikere opnår et lige så godt behandlingsresultat i ambulant alkoholholbehandling.

Pårørende til alkoholikere skal være bedre til at gribe ind
Derfor skal pårørende til alkoholikere være bedre til, at gribe ind og forsøge at hjælpe alkoholikeren til at finde motivation for alkoholbehandling.

Læs også: Problemer med misbrug?

Alkoholiker – 9 forskellige typer

 Alkoholisme – en britisk undersøgelse

Det Britiske Department of Health Research, har foretaget en undersøgelse, hvor man indeler alkoholmisbrugere i ni forskellige kategorier. 

Motiver for alkoholmisbrug

Ved at afdække de underliggende motiver for forskellige mennesketypers alkoholmisbrug, håber man på, at den enkelte gennem større selvindsigt bedre bliver i stand til at løse sine alkoholproblemer. 

Selv om inddelingen er meget generaliseret kan den være et udmærket redskab til eftertanke, såfremt man man har et alkoholproblem. 

Læs om: Tegn på alkoholisme

Ni typer alkoholmisbrugere

Depressiv alkoholiker:

·   Karakteristika: Er midt i en livskrise. Kan have mistet en slægtning, været igennem en skilsmisse eller have en økonomisk krise

·   Primær motivation: Bruger alkohol som trøst og som en form for selvmedicinering, for at kunne klare hverdagen.

Afstresnings-alkoholiker:

·   Karakteristika: Et stort pres på jobbet eller i hjemmet kan give følelsen af at være ude af kontrol og tynget af ansvar.

·   Primær motivation: Alkoholen bliver brugt til at slappe af, falde ned og genvinde følelsen af kontrol i skiftet mellem jobbet og privatlivet. Partnere støtter eller forstærker ofte adfærden ved at servere drinks.

Fællesskabs-alkoholiker

·   Karakteristika: Typisk mennesker, der har meget presset socialt liv.

·   Primær motivation: Alkohol er den samlende faktor, der forener. De glemmer ofte tiden og hvor meget de drikker.

Traditionel alkoholiker

·   Karakteristika: Traditionelle typer, der mener, at det at gå på bar hver aften er noget alle mænd gør.

·   Primær motivation: Bortforklarer det som, tid for dem selv. Baren er deres andet hjem, og de føler et stærkt tilhørsforhold og accept i miljøet.

Social alkoholiker

·   Karakteristika: Drikker i større grupper af venner.

·   Primær motivation: Den følelse af samhørighed, der opstår i gruppen. Alkohol giver en følelse af tryghed og giver livet mening.

Kedsomheds-alkoholiker

·   Karakteristika: Ofte alenemødre eller nyligt fraskilte med et begrænset socialt liv.

·   Primær motivation: Alkoholen er en slags selskab, der erstatter for fraværet af andre mennesker. Alkohol markerer dagens afslutning, eller afslutningen på pligter.

Macho-alkoholiker

·   Karakteristika: Følelsen af at blive undervurderet, afmægtiggjort og frustreret på vigtige punkter i livet.

·   Primær motivation: Har fremelsket en stærk alfa han, der er forbundet til deres formåen når det kommer til alkohol. Alkohol er forbundet med et konstant behov for at hævde deres maskulinitet og deres status overfor andre.

Nydelses-alkoholiker

·   Karakteristika: Single, fraskilt eller med voksne børn.

·   Primær motivation: Store indtag af alkohol er en synlig måde, hvorpå de udtrykker uafhængighed, frihed og ungdom. Alkoholen bliver også brugt for at slippe hæmninger.

Stærkt alkoholafhængige

·   Karakteristika: Mænd, der nærmest lever i en bar. For dem er det som et andet hjem.

·   Primær motivation: En kombination af motiver som kedsomhed, trangen til at passe ind og en generel følelse af, at der er for meget dårligdom i deres liv.

Kilde: BBC

Alkoholbehandling for medarbejdere

Samfundets svage optages på arbejdsmarkedet

I løbet af de seneste 3 år, er antallet af langtidsledige faldet med 30 procent. 34.000 ledige, som for få siden blev betragtet som permanet ude af arbejdsmarkedet, er nu i arbejde. 

De seneste år har det vist sig, at også nogle af samfundets svageste har fået del i opsvinget. I dag er der kun ca. 16.000 lagtidsledige modtagere af kontanthjælp. 

Større behov for alkoholbehandling for ansatte

Når arbejdsmarkedet på den måde opsluger flere af samfundets svageste, vil også flere med alkoholproblemer være i beskæftigelse. For at kunne fastholde disse mennesker i selvforsørgelse og støtte denne positive udvikling for både borgere og erhvervsliv, kræver det at virksomhederne øger mulighederne for alkoholbehandling for deres ansatte. 

En alkoholpolitik bør omfatte alkoholbehandling

En alkoholpolitik, der er mere end et alkoholforbud, men som også indebærer støtte til alkoholbehandling af ansatte, vil på sigt være gavnlig for medarbejderne, virksomheden og samfundet som helhed. Flere og flere virksomheder tilbyder sundhedsforsikring til deres medarbejdere, og det er i denne sammenhæng vigtigt, at arbejdsgivere vælger en forsikring, der også dækker misbrugsbehandling. 

Alkoholbehandling er fradragsberettiget

Er medarbejderne ikke dækket af en sundhedsforsikring, er omkostningerne i forbindelse med en alkoholbehandlingen fradragsberettiget for virksomheden og skattefri for medarbejderen – såfremt virksomheden har en alkoholpolitik med behandlingstilbud, der gælder samtlige medarbejdere.
Loven gælder også for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende samlever. 

Krav om større fleksibilitet i tilbuddet til ansatte med alkoholproblemer

Samtidig kræver dette også, at danske behandlingscentre tilbyder en fleksibel alkoholbehandling, som tilgodeser såvel virksomhedens som medarbejderens behov. Denne fleksibilitet omhandler blandt andet alkoholbehandling om aftenen uden for normal arbejdstid, således at den pågældende alkohlmisbruger helt eller delvist kan passe sit arbejde, mens behandlingen står på. 

Samtidig bør en alkoholbehandling kunne passes ind i en selvstændigs arbejdsplanlægning. 

Læs om mulighederne for en fleksibel alkoholbehandling her BehandlingsCenter alkohol

Ambulant alkoholbehandling viser gode resultater

Langt de fleste medarbejdere, vil have samme behandlingsprognose i ambulant alkoholbehandling som i den tradiotonelt mere benyttede – og langt dyrere – døgnbehandling. Støtten fra arbejdsgiver, den daglige struktur, som beskæftigelsen medfører og arbejdsgiverens krav til den ansatte om at følge behandlingen, giver en rigtig god behandlingsprognose. Næsten 90 procent af dem, der deltager i behandling ved arbejdsgivers mellemkomst, er stabilt ædru ved afslutningen af en ambulant alkoholbehandling.

 

Læs mere om mulighederne om en fleksibel alkoholbehandling

Her kan du læse mere om ambulant alkoholbehandling hos Dansk MisbrugsBehandling , som kan tilgodese såvel virksomhedens som medarbejderens behov.

 

Dansk Misbrugsbehandling har åbnet en afdeling for alkoholbehandling i Nordjylland – i Jens Bangs Stenhus i Ålborg.

Alkoholbehandling efter Minnesota-modellen

Alkoholbehandling – Minnesotamodellen 

Alkoholbehandling som Minnesotabehandling har som behandlingsmål fuldstændig afholdenhed fra alkohol og andre stemningsændrende stoffer. Grunden til dette er, at når man først har udviklet alkoholafhængighed, har man mistet kontrollen over sit alkoholindtag for bestandigt. Forsøgene med kontrolleret drikkeri, synes aldrig at falde heldigt ud, og mennesker, der har været i antabusbehandling, har da også den erfaring, at når drikkeriet genoptages så kommer alkoholindtaget atter ud af kontrol. 

Minnesotamodellen – den mest benyttede behandlingsform i verden

Minnesotabehandlingen opstod i staten Minnesota i amerika i 1950’erne. Indtil da havde man behandlet alkoholisme på psykiatriske afdelinger, med meget ringe effekt på sigt. Anonyme Alkoholikere var opstået i 1936 og havde op gennem 40’erne og 50’erne oplevet en stor vækst, og på 3 statshospitaler i Minnesota prøvede man forsøgsvist, at indrage nogle Anonyme Alkoholikere i behandlingsplanlægningen. Dette førte til, at man oplevede langt bedre og holdbare resultater, og det i en sådan grad, at Minnesotabehandling nu er den mest benyttede behandlingsform for alkoholbehandling i verden. 

Sygdomsbegrebet

Centralt i Minnesotaodellen er forståelsen af alkoholisme som en selvstændig sygdom. Nok kan man finde grunde til at afhængigheden af alkohol opstod, men efter nogen tid er alkoholismen et selvstændigt problem, som ikke løses ved at løse de problemer, der skabte den. 

Grundlæggende består sygdommen af 2 elementer: 

Kontroltab, hvilket betyder, at alkoholikeren efter de første drinks mister kontrollen over det videre alkoholindtag, og ofte ender meget beruset. Kontroltabet er et hjernekemisk fænomen, som skyldes kroniske forandringer i hjernen, og ligger derfor uden for viljestyrkens kontrol. 

Psykisk besættelse, hvilket vil sige en uimodståelig drikketrang (craving). Med alkoholimen udvikles alkoholindtag som en mestringsstrategi for alle former for negative sindsstemninger, såsom frustration, vrede, bekymring, stress, angst, sorg osv. hvor alkoholikeren ikke kan modstå fristelsen til den kortsigtede lindring, på bekostning af den langsigtede forværring. 

Alkoholisme – en progressiv lidelse

Alkoholisme er en fremadskridende lidelse, det vil sige, at det bliver værre og værre med tiden. Samtidig har alkoholisme et forudsigeligt forløb. Det starter med et uproblematisk alkoholindtag, herefter begynder alkohol at indgå mere og mere i alle slags aktiviteter, personene udvikler kontroltab dvs. at han eller hun har svært ved at stoppe igen når de første genstande er taget, med voldsom beruselse som følge, på et tidspunkt opstår der abstinenser og med disse ofte morgendrikkeri. Med morgendrikkeriet følger ofte spirituskørsel og frakendelse af kørekortet. Sygedage og problemer på jobbet, eventuelt afskedigelse forekommer i denne fase, hvor flere og flere i personens omgangskreds er bekendt med problemet. Alkoholisme i dette stade medfører fysiske symptomer som dårlig lever og betændelse i bugspytskirtlen, og indlæggelser på hospital begynder. Nogle kan ikke længere stoppe deres drikkeri når det er startet og afrusninger på hospital bliver regelmæssige. I sidste ende er alkoholisme en dødelig sygdom såfremt den ikke stoppes, og alkoholikere lever i gennemsnit 12 – 15 år kortere end den øvrige befolkning. 

Minnesotabehandlings elementer

Primærbehandling, som er den intensive del af alkoholbehandlingen. Den foregår enten i døgnregi eller i ambulant dag- eller aftenbehandling. I primærbehandlingen arbejdes der med at bryde med den benægtelse, der altid hører til alkoholmisbrug, og deltageren får de fornødne redskaber til at holde sig ædru. 

Efterbehandling, hvor det sikres at de strategier for ædruelighed implementeres i personens dagligdag. Dybest set handler alkoholbehandling ikke om at holde op med at drikke, men at lade være med at begynde igen. Defor strækker efterbehandlingen sig typisk over 6 til 12 måneder. 

Familiebehandling. Alkoholisme betragtes i Minnesotabehandlingen som en familiesygdom på den måde forstået, at familien lider under drikkeriet i samme omfang som alkoholikeren selv. I familiebahndlingen får de pårørende en mulighed for at bearbejde de negative konsekvenser som misbruget har medført, og lærer om hensigtsmæssige måder at forholde sig til det nye liv med en ædru alkoholiker. 

Behandlingen består blandt andet af foredrag og undervisning, gruppediskusioner og deltagerne har typisk nogen hjemmeopgaver, som udarbejdes og fremlægges i gruppesammenhæng. 

Et multidisciplinært behandlingsteam

Det har altid været en hjørnesten i Minnesotabehandlingen, at behandlingsteamet er sammensat af alle nødvendige kompetancer. Specialuddannede alkoholrådgivere, læge, pskiater, psykolog, familierådgivere er altid en del af den faste stab i Minnesotabehndling. 

Alkoholrådgivere er selv ædru alkoholikere

Det er fundamentalt i Minnesotamodellen, at alle alkoholrådgivere – udover deres professionelle misbrugsrådgiveruddannelse – selv er ædru alkoholikere. Dette har den effekt, at deltagere i behandlingen føler sig mødt uden fordømmelse og løftede pegefingre, og dermed føler sig mødt i øjenhøjde af en, der fuldt ud kan sætte sig i vedkommendes situation. 

Minnesotabehandling og Anonyme Alkohlikere

Minnesotamodellen bygger på de erfaringer, der er gjort i selvhjælpsgrupperne Anonyme Alkoholikere, som hjælper millioner af mennesker verden over til at holde sig ædru. Derfor introduceres deltagerne i alkoholbehandlingen til selvhjælpsgrupperne, og deltagelse i anonyme Alkoholikere er en del af al alkoholbehandling efter Minnesotamodellen. 

 

Læs mere om Anonyme Alkoholikere

 

Minnesotabehandling som både døgn- og ambulant behandling

Ved fremkomsten af alkoholbehandling efter Minnesotamodellen i Danmark i 1980’erne foregik denne udelukkende som døgnbehandling. Det har dog vist sig, at langt de fleste har en lige så god behandlingsprognose ved en ambulant behandling. Det afgørende er, at foretage den korrekte visitiation, således at de mere belastede misbrugere indskrives i døgnbehandling, og de mere ressoucestærke alkoholikere indskrives i ambulantbehandling. 

Læs mere om visitationskriterierne i indlægget ”Døgn- eller dagbehandling”. 

Her kan du læse mere om ambulant Minnesotabehandling   på Århus BehandlingsCenter

Hjælp os med at gøre denne blog bedre. Brug boksen til at give din mening til kende. Du er også meget velkommen til at kommentere artiklen, eller stille spørgsmål, så skal jeg forsøge at besvare dem efter bedste evne.

 

 

 

Behandling af alkoholmisbrug

Døgn- eller dagbehandling?

Når man har truffet beslutningen om at søge alkoholbehandling, skal man nøje overveje hvilken form for behandling der er mest relevant.

Dagbehandling af alkoholmisbrug

Dagbehandling betyder, at man går i behandling mens man bor hjemme og har mulighed for – helt eller delvist – at passe sit arbejde imens. En af de helt store fordele ved dagbehandling er, at man har mulighed for at arbejde med de problemstillinger, der er i dagligdagen, mens behandlingen står på. Det kan være spørgsmål som, hvordan begår jeg mig når der er alkohol overalt, hvad skal jeg sige til andre, og hvordan skel jeg sige det. Hvem behøver at vide at jeg er gået i behandling, og hvordan løser jeg problemer, på en anden måde end ved at forsøge at drikke dem væk.

Samtidg er ambulant alkoholbehandling en langt mindre indgriben i den enkeltes liv, end det er, at gå 5-6 uger i døgnbehandling, med alt hvad det indebærer for familie og arbejde osv.

Det kræver dog en lidt stærkere ressourceprofil at gå i dagbehandling fremfor i døgnbehandling. De visitationskriterier man kigger på er:

  1. Har personen en vis struktur i sin dagligdag – f. eks. arbejde eller andet. Man kigger her på om personen har en acceptabel døgnrytme og hverdag?
  2. Har personen et netværk, der ikke kun består af misbrugere, dvs. har personen nogen – familie, arbejdsplads eller venner – der støtter op om behandlingen?
  3. Har personen nogen fysiske eller psykiske lidelser, der kræver akut indlæggelse?

Såfremt disse kriterier er opfyldt, vil en alkoholmisbruger typisk have samme behandlingsprognose i dagbehandling som i døgnbehandling.

Du kan læse mere om valg af  Behandlingscenter for alkolholmisbrug her

Døgnbehandling af alkoholmisbrug

En døgnbehandling betyder, at alkoholikeren kommer væk fra sin dagligdag i periode på typisk 5-6 uger. Dette er relevant for alkoholmisbrugere som:

  1. Er forankret i misbrugsmiljø – dvs. at personens omgangskreds udgøres af andre misbrugere.
  2. At personens misbrug udgør hele dennes hverdag – at drikkeriet typisk foregår døgnet rundt. 
  3. At alkoholikeren har fysiske eller psykiske lidelser, der kræver omsorg og tilsyn.

Da langt de fleste alkoholmisbrugere har både arbejde og familie, vil det sige, at for langt de flestes vedkommende, vil en ambulant behandling give en lige så god – og i mange tilfælde bedre – behandlingsprognose.

Når så mange alkoholmisbrugere går i døgnbehandling fremfor dagbehandling, skyldes det dels vanetækning fremfor behandlingsmæssige begrundelser, og dels fordi at de ambulante tilbud stadig er få.

Hjælp os med at gøre denne blog bedre. Brug boksen til at give din mening til kende. Du er også meget velkommen til at kommentere artiklen, eller stille spørgsmål, så skal jeg forsøge at besvare dem efter bedste evne.