Alkoholbehandling for ansatte

Alkoholbehandling for medarbejdere

Det anslås, at ca. 10 % af den danske arbejdsstyrke har et alkoholproblem. Alkoholmisbrug forekommer i alle sociale lag, men de seneste undersøgelser viser, at det alkoholforbruget er størst hos de højstuddannede. 

Alkoholpolitik på arbejdspladsen

Næsten 9 ud af 10 danske arbejdspladser har en alkoholpolitik, der indeholder klare regler for alkoholindtag på arbejdspladsen, hvor omkring en trediedel har en alkoholpolitik, som imdebærer tilbud om behandling af medarbejdere med misbrugsproblemer. 

Alkoholproblemer er ofte tabu

Det er ofte vanskeligt at påtale en medarbejders alkoholmisbrug, og mange viger tilbage for denne svære samtale. Mange er i tvivl om hvorvidt de har retten til at blande sig i andres liv, og mange føler sig forlegne ved at bringe emnet på bane. Men det er vigtigt at huske på, at det værste man kan gøre for en alkoliker, er ikke at gøre noget. 

Kollegaer dækker ofte over kollegaer med alkoholproblemer

Mange medarbejdere føler sig som ”stikkere” såfremt de påtaler en kollegas alkoholmisbrug. Dette er forståeligt, men ikke hensigtsmæssigt, for dækker man over en misbruger, giver man personen mulighed for fortsat drikkeri. 

Derfor er det et afgørende element i en virksomheds alkoholpolitik, at man på arbejdspladsen beslutter, at det både for ledere og medarbejdere er acceptabelt og fornuftigt, at påtale alkoholproblemer såfremt man bliver bekendt med at en medarbejder drkker mere end godt er. 

Alkoholmisbrug koster danske arbejdspladser dyrt

Det anslås, at ca. 5 % af al sygefravær på danske arbejdspladser skyldes alkoholmisbrug. 

Samtidig viser beregninger, at en medarbejder med et alkoholmisbrug yder ca. 75 % af arbejdsindsatsen sammenlignet med medarbejdere uden alkoholproblemer. 

Alkoholbehandling – en god inverstering

Det er ofte en meget bekostelig affære at afskedige en medarbejder og ansætte en ny. Disse omkostninger er selvfølgelig afhænige af medarbejderens jobfunktion., men en tommelfingeregel siger, at det koster ca. et halvt års løn at udskifte en medarbejder. 

Alle beregninger viser da også, at det er langt mere økonomisk for en arbejdsplads at inverstere i alkoholbehandling fremfor at afskedige medarbejdere  med misbrugsproblemer. 

Ambulant alkoholbehandling – den mest hensigtsmæssige løsning

Når man skal vælge mellem døgnbehandling og ambulant behandling er det afgørende at man kigger på personens ressourceprofil. De svageste og mest belastede alkoholikere bør behandles i døgnregi, hvorimod de der har en vis struktur i deres dagligdag og har et støttende netværk f. eks. Arbejdsgiver og/eller familie har en lige så god behandlingsprognose i den ambulante behandling. 

At så mange medarbejdere i dag behandles i døgnregi skyldes i høj grad vanetænkning og er ikke behandlingsfagligt begrundet – og alle undersøgelser viser da også, at medarbejdere, der er i behandling på arbejdsgivers mellem komst, har den bedste behandlingsprognose af alle, og på Århus BehandlingsCenter er over 80 % af denne gruppe stabilt ædru ved behandlingsafslutning. 

I behandling mens man bor hjemme og passer sit job

I den ambulante behandling er det samtidig muligt at deltage i aftenbehandling, således at man samtidigt helt eller delvist kan passe sit arbejde og forblive i sin familie. 

Adspurgt ønsker langt de fleste da også behandling i ambulant regi, med den langt mindre indgriben i personens dagligdag. 

Læs mere om visitationekriterier i indlægget Døgn- eller Dagbehandling

Finansiering af alkoholbehandling

Omkring 1 million danskere er dækket af en sundhedsforsikring, og mange af disse omfatter også finansiering af alkoholbehandling. 

Såfremt arbejdspladsen betaler, er denne udgift fradragsberettiget, såfremt behandling er formuleret i virksomhedens alkoholpolitik. 

Endelig er der virksomheder, der som en del af deres alkoholpolitik, delvist finansierer alkoholbehandling eller yder medarbejderen lån til dette mod tilbagebetaling. 

Ambulant alkoholbehandling – den mest økonomiske løsning

Som tidligere nævnt, er behandlingsprognosen for medarbejdere sendt i behandling af virksomhederne lige så god i ambulant alkoholbehandling som i døgnbehandling. 

Ser man på økomien i de to modeller er der afgørende forskel. En døgnbehandling koster mellem 70 – 85.000,- kr. hvor medarbejderen er sygemeldt og fraværende  i 5 – 6 uger. En ambulant behandling koster typisk ca. 30.000,- kr. hvor medarbejderen helt eller delvist kan passe sit arbejde mens behandlingen står på. 

Der er defor mange penge at spare for virksomhederne, såfremt de benytter sig af ambulant alkoholbehandling fremfor døgnbehandling.

 

Læs mere om mulighedererne for Ambulant Alkoholbehandling  på Århus BehandlingsCenter