Behandling af alkoholmisbrug

Døgn- eller dagbehandling?

Når man har truffet beslutningen om at søge alkoholbehandling, skal man nøje overveje hvilken form for behandling der er mest relevant.

Dagbehandling af alkoholmisbrug

Dagbehandling betyder, at man går i behandling mens man bor hjemme og har mulighed for – helt eller delvist – at passe sit arbejde imens. En af de helt store fordele ved dagbehandling er, at man har mulighed for at arbejde med de problemstillinger, der er i dagligdagen, mens behandlingen står på. Det kan være spørgsmål som, hvordan begår jeg mig når der er alkohol overalt, hvad skal jeg sige til andre, og hvordan skel jeg sige det. Hvem behøver at vide at jeg er gået i behandling, og hvordan løser jeg problemer, på en anden måde end ved at forsøge at drikke dem væk.

Samtidg er ambulant alkoholbehandling en langt mindre indgriben i den enkeltes liv, end det er, at gå 5-6 uger i døgnbehandling, med alt hvad det indebærer for familie og arbejde osv.

Det kræver dog en lidt stærkere ressourceprofil at gå i dagbehandling fremfor i døgnbehandling. De visitationskriterier man kigger på er:

  1. Har personen en vis struktur i sin dagligdag – f. eks. arbejde eller andet. Man kigger her på om personen har en acceptabel døgnrytme og hverdag?
  2. Har personen et netværk, der ikke kun består af misbrugere, dvs. har personen nogen – familie, arbejdsplads eller venner – der støtter op om behandlingen?
  3. Har personen nogen fysiske eller psykiske lidelser, der kræver akut indlæggelse?

Såfremt disse kriterier er opfyldt, vil en alkoholmisbruger typisk have samme behandlingsprognose i dagbehandling som i døgnbehandling.

Du kan læse mere om valg af  Behandlingscenter for alkolholmisbrug her

Døgnbehandling af alkoholmisbrug

En døgnbehandling betyder, at alkoholikeren kommer væk fra sin dagligdag i periode på typisk 5-6 uger. Dette er relevant for alkoholmisbrugere som:

  1. Er forankret i misbrugsmiljø – dvs. at personens omgangskreds udgøres af andre misbrugere.
  2. At personens misbrug udgør hele dennes hverdag – at drikkeriet typisk foregår døgnet rundt. 
  3. At alkoholikeren har fysiske eller psykiske lidelser, der kræver omsorg og tilsyn.

Da langt de fleste alkoholmisbrugere har både arbejde og familie, vil det sige, at for langt de flestes vedkommende, vil en ambulant behandling give en lige så god – og i mange tilfælde bedre – behandlingsprognose.

Når så mange alkoholmisbrugere går i døgnbehandling fremfor dagbehandling, skyldes det dels vanetækning fremfor behandlingsmæssige begrundelser, og dels fordi at de ambulante tilbud stadig er få.

Hjælp os med at gøre denne blog bedre. Brug boksen til at give din mening til kende. Du er også meget velkommen til at kommentere artiklen, eller stille spørgsmål, så skal jeg forsøge at besvare dem efter bedste evne.